Linesvej 11, 3390 Hundested
Havudsigt med fred og ro, dryp dryp ...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:9.700.000 DKK
- Ejerudgift: 4.844 DKK
- Boligareal:49 m2
- Grundareal:1.091 m2
- Værelser:3
- Garage:16 m2
- Byggeår:1936
- Tjek boliglån
Havudsigt med fred og ro, dryp dryp ...
Uden at overdrive unødigt er det vel helt på sin plads at sige, at tiden drypper lidt afsted i Kikhavn. Siden midten af 1800-tallet har det gamle fiskerleje ikke ændret sig så meget. Måske derfor bare 25 menneskesjæle har valgt at bo her hele året. Ja, det er da en julefrokost, der er til at overskue. Sommerhusfolket derimod, dem er der flere af i Kikhavn. De søger drypperiet og langsommeligheden, de vil tæt på havet, og for københavnerne skal det helst ikke være for langt væk fra København, helst ikke over 45 minutter.
Det får de i Kikhavn.
Fra Liseleje til Hundested ligger der ikke en sommerhusgrund bedre end den, der ligger på Linesvej 11. Matriklen har ligget siden istiden, huset kom først til meget senere i 1936, bygget af nuværende ejers bedstemor, og tænk, det har været i familiens eje lige siden. Men det er bestemt den 1.091 m2 store grund, man skal interessere sig for. Med 20 trappetrin ned ligger den lige til vandet i Kattegat, hvor vandet altid er rent, altid friskt, altid i bevægelse. Fra hus og grund er der udsigt over vandet så langt som armene kan brede sig, fra Rørvig og Kikhavn til venstre, til Hesselø og Kullen til højre. Alt ligger for enden af en blind vej, så ingen trafik her, ingen vendeplads, kun fred og ro og udsigt. Dryp, dryp.
Kikhavn ligger lige ud til Kattegat få kilometer fra Hundested. Som en fortælling om en tid med landbrug og fiskeri, har byen mange og hvidkalkede, stråtækte gårde og huse. Byens historie begynder i 1200-tallet, og er det ældste fiskerleje i Halsnæs. Kikhavn står i dag som for godt 200 år siden. Som et mindre mirakel har byen trodset ildebrande, havets vilde vejr og anmassende turisme. De charmerende gårde med stråtag ligger på hyggelige, smalle gader. Jeps, den rene idyl. Og så har byen et fredeligt og bilfrit miljø, hvor børnene trygt kan bevæge sig rundt lege på gader og stræder.
Teamet
Kontaktperson
Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00
Sagsbehandler
Maria Løbner Lomidze
Sagsbehandler
Ejendomsmægler MDE
loebner@eltoftnielsen.dk
88 44 10 20