Lindebakken 4, Veddinge Bakker, 4540 Fårevejle
Mere end dobbelt så meget for pengene ved at dele
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:137 m2
- Grundareal:1.203 m2
- Kælder:137 m2
- Værelser:5
- Byggeår:2019
Mere end dobbelt så meget for pengene ved at dele
Mere end dobbelt så meget for pengene ved at dele
Fra den ene ende til den anden har Odsherred 250 kilometer kyststrækning, hvor de bedste sand- og badestrande ligger for foden af Veddinge Bakker. I Danmark er der 235.000 sommerhuse, sådan da, og kun 200 af dem ligger i Veddinge Bakker. Ikke mange. Få andre, hvis nogen overhovedet, er på 274 m2 (Heraf 137 m2 registreret som kælder, og dermed ikke godkendt som beboelse). For stort til mange, for andre ikke, men ideelt for nogle, som gerne vil dele glæden ved at bo nyt, stort og lækkert sammen med andre. Man får mere end dobbelt så meget for pengene ved at dele.Sådant et nyt, stort hus ligger på Lindebakken 4 højt oppe i Veddinge Bakker. Som et trætophus ligger det højt på en skråning i næsten niveau med grundens trætoppe og udsigt til vandet i Sejerøbugten. Underetagen er bygget som en wellnessafdeling med spa, sauna, træningsredskaber og aktivitetsrum. For et sommerhus er det pivlækkert, tegnet som kun en arkitekt kan tænke. Det ligger på en 1.203 m2 stor grund, og her er 14 sovepladser fordelt på 5 soveværelser, hvor det ene er børnenes værelse med 6 køjepladser. Odsherred mod Kattegat har nogle af de bedste sand- og badestrande på Sjælland, og Veddinge Bakker er noget ganske særligt. Derfor er bakkerne en del af de UNESCO-bevarede områder i Odsherred, som også er kendt for sine mange gårdbutikker og boder med de bedste grøntsager. Lycrabrumbasserne med kliksko er vilde med at køre på cykel i bakkerne. Op og ned. Kajakfolket og lystfiskerne er vilde med vandet og ørrederne. Sommerhusfolket er vilde med det hele.