Tuborg Strandeng

SOM LÅ TISVILDE HEGN PÅ KANTEN AF ØSTERBRO...

Det er næsten ikke til at tro, og det er med vilje. Ingensinde er der bygget så lækre lejeboliger i Danmark på sådan en fantastisk beliggenhed som dem, der ligger vis a vis med Tuborg Strandeng. Bakkedraget står med fødderne i vandet, som havde man klippet 100.000 m2 bakket og utæmmet englandskab ud af vildnaturen i Tisvilde Hegn og flyttet det til Hellerup. Her på kanten af Østerbro snor naturstier sig mellem bakkerne. Ingen biler, ingen astfalt, bare fred og ro, græs og siv, salt, sand og vand, her har bilerne fundet deres plads i p-kældre under jorden. Tak for det.

Med forskydninger og niveauer i mange etager er her mange penthouselejligheder med tagterrasser, intimt og privat. Lejlighederne er fra 108 m2 til 220 m2, og de har alle udsigt til enten strandeng, Øresund og/eller Svanemøllevandet med København for enden af bugten. Badetrappen er til sommer- og vinterbadere. Alle lejligheder har altaner, terrasser eller franske altaner, hvor gulve og lofter fortsætter uden overgang i uderummene, og med store vinduer er her lyst, meget lyst. Kun lækre materialer er valgt über alles, alt er uforskammet lækkert. Af de 124 lejeboliger er der 40 forskellige størrelser og indretninger.

Bakkedraget holder Hellerup og København i hånden. Hellerup er byen med de lækre strøgbutikker, takeaway-butikker, restauranter, caféer, havnen, stranden, skoven og badeanstalten. København er metropolen, byen med restauranterne, metroen, kulturen med gallerierne, teatrene og de smukke parker og pladser. Bakkedraget ligger lige om hjørnet til shoppingcenteret Waterfront med indkøb, wellness, restauranter og alt, hvad hjertet begærer i dagligdagen.

Indflytning efter aftale. Husdyr kan der ansøges om. Kontakt os i dag for fremvisning samt komplet gennemgang af mulighederne på Bakkedraget.