Victor Bendix Gade 22, 5, 2100 København Ø
På toppen af Klimakvarteret...

Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:6.495.000 DKK
- Ejerudgift: 5.395 DKK
- Boligareal:93 m2
- Værelser:3
- Byggeår:1968
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
På toppen af Klimakvarteret...
Som det gælder om at få musik til at nynne, gælder det om at få en bolig til at spille. Beklager, men den lå altså lige for. Gaden her på Østerbro er nemlig opkaldt efter komponisten, pianisten og dirigenten Victor Bendix, som i 1800-tallet var under stærk påvirkning af den moderne, tyske romantisme. Og lejligheden på 5. sal i Victor Bendix Gade 22, den spiller.
Ja, den spiller max, som man siger, når noget har fået den helt store forkælelse. Alle 93 m2 er toplækkert indrettet. Her er fred og ro, men når altandørene åbnes, så er der pip og fuglekvidder i luften, for de flyver rundt heroppe og drikker vand fra tagrenderne. De 2 altaner når næsten hele vejen rundt om lejligheden, så der er sol hele dagen. Vær fri til at solbade nøgen, kun fuglene kan se med.
Der er udsigt over byens tage og til Kildevældskirken længene nede ad gaden. Parken med Kildevældssøen ligger lige om hjørnet, det samme gør legeplads, alverdens institutioner, skole og Øbro Økohaver. Ejendommen er fra 1968 og fra den tid, da etageejendomme på Østerbro blev født med elevator. Og da stort set ingen ejendomme i København er på mere end 5 etager, så er der masser af lys heroppe, meget at kigge på. Der er parkering knyttet til ejendommen.
Victor Bendix Gade ligger i Klimakvarteret, der i nyere tid er blevet et eksperimentarium for klimatilpasning og skybrudssikring. Mod syd og Indre By ligger de bedste restauranter, caféerne og de lækre butikker, kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, skuespillet i Skuespilhuset, de grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have. Mod nord ligger Hellerup med lystbådehavn, badeanstalt, sandstrand, slot og skov.











Kontaktperson

Lasse Folkmann
Ejendomsmægler MDE
folkmann@eltoftnielsen.dk
29 90 90 22