Vendersgade 22, 2. TV., 1363 København K

Andet Andet Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:123 m2
  • Værelser:4
  • Bygget/ombygget:1879/1989
  • Energimærke:
    D

Vendersgade 22, 2. TV., København K

Lækker, lys og velrenoveret citylejlighed på 123 m2 med pragtfuld beliggenhed tæt ved Søerne, Dronning Louises Bro og Nansensgade-kvarteret, ligesom man har flere af byens grønne oaser som Ørstedsparken og Botanisk Have inden for gåafstand til en spontan picnic eller et roligt sted at sidde med en god bog, ligesom man på få minutter når Nørreport og metroen, der kører direkte til lufthavnen og mange andre steder i byen. Lejligheden fremstår indflytningsklar, da den er blevet grundigt renoveret i 2015, hvor alt fra el til vægge og vådrum blev gået grundigt igennem, så det både er en funktionelt moderne og æstetisk, klassisk bolig, der nu udbydes. Man får således originale plankegulve, der er solidt kram fra ejendommens etablering i 1879. Her er charmerende franske døre mellem køkkenalrummet og stuen, ligesom man kan nyde de skæve vinkler og overraskende detaljer som eksempelvis det ekstra dybe skab i soveværelset med mulighed at have sine ting opbevaret i to rækker. Badeværelset, der byder på både kar og selvstændig bruseniche, ligger i direkte forbindelse med et af boligens værelser, der er indrettet som påklædningsrum og forsynet med adskillige skabe. Desuden er der et ekstra toilet.Ejendommen ligger placeret så tæt ved Søerne, at man har god udsigt til dem fra de tre vinduer, der vender ud mod gaden, hvoraf de to er fra stuen og det tredje fra værelset ved siden af. Her kan man nyde udsigten til søen og de kønne, kulørte huse på den anden side af søkanten. Selve kvarteret er fra slutningen af 1800-tallet, hvor Tietgen og andre af byens spidser satte sig for at udvide hovedstaden med Dronning Louises Bro, det foranliggende Søtorv og tre veje ind mod centrum, hvoraf Vendersgade er den ene, og de to andre Frederiksborggade og Gothersgade. De tre gader danner til sammen det, der benævnes gåsefoden. Husene i kvarteret er alle flotte, høje og kunstfærdigt dekoreret i overensstemmelse med byggemoden på det tidspunkt, der blev dikteret fra især Paris med gesimser, flotte tagformer og tårne.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg

Snaregade 6, 2. th., København K

Lejlighed

Snaregade 6, 2. th., København K

Pris

5.150.000 DKK

Ejerudgift

4.526 DKK

Boligareal

78 m2

Værelser

3

ÅBENT HUS 28. jul, 2024 15:20-15:40
Nikolajgade 18, 2. th., København K

Lejlighed

Nikolajgade 18, 2. th., København K

Pris

5.995.000 DKK

Ejerudgift

3.568 DKK

Boligareal

94 m2

Værelser

2