Vedbendvej 5, 4500 Nykøbing Sj
Ingen slinger i valsen, ned med det
Ingen slinger i valsen, ned med det
Her står et sommerhus på 40 m2, og den gode nyhed er, at det bare skal rives ned. Her er ingen slinger i valsen, ingen overvejelser om det ene eller andet kan betale sig. Ned med det. Når det er gjort, så står man med en tom grund på 1.520 m2, og herfra kan der stort set alt ske.
Byggeprocenten er 15, så her er plads til et sommerhus på små 230 m2. Begynd i dag og flyt ind til sommer. Fra det nye sommerhus er der bare 10 skridt til fuglereservatet med skov og stier. Selv om fugle har det med at pippe, er det et stille og roligt kvarter, som nuværende ejer har været en del af de sidste 40 år.
Fra Vedbendvej er der 10 minutter til havnen i Rørvig, det samme til Kattegat, som har nogle af de bedste sand- og badestrande på Sjælland. Rørvig er den første by til højre ved indsejlingen til Isefjord. Det er en gammel fiskerlandsby midt i den smukkeste natur, Sjælland har at byde på. Rørvig har altid været en af de mest attraktive sommerhusbyer med Isefjord mod øst og Kattegat mod nord, siden de første sommerhuse blev bygget i 1920erne. Daglige indkøb er hurtigst i Nykøbing Sj., en lille tur på 5 minutter.