Ved Skoven 26, Ordrup, 4540 Fårevejle
Tusind tak, siger rådyrene, så er der også plads til os …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:2.295.000 DKK
- Ejerudgift: 2.033 DKK
- Boligareal:44 m2
- Grundareal:1.600 m2
- Værelser:3
- Byggeår:1950
Tusind tak, siger rådyrene, så er der også plads til os …
Sommerhuset på Ved Skoven 26 ligger, ja, gæt en gang, ved skoven. Fra den store grunds baghave træder man direkte ind i Kårup Skov via privat indgang. Her er menneske- og dyretrådte stier og svampe i skovbunden, fugle synger, luften er lettere fugtig, her kan man skovbade, shinrin-yoku, som de siger i Japan. I Østen har de nemlig længe erkendt, hvor healende og afstressende det er at opholde sig i skoven. Inderst inde ved vi det også godt: at en tur i skovens dybe, stille ro er godt for sindet.
Når man ikke lige skovbader, kan man bade i noget af det bedste Kattegatvand heroppe i den nordvestlige del af Sjælland. Klart og rent er det, fordi vandet altid er i bevægelse. Få minutters gang fra sommerhuset ligger Ordrup Strand, der er en lang naturlig sandstrand med den smukkeste udsigt over Sejerøbugten og lavt, børnevenligt vand med riller i havbunden til små bløde tæer. En anden nem mulighed er at gå fra huset og gennem skoven eller ad områdets hyggelige sommerhusveje til en dejlig og fredelig sandstrand ved foden af klinterne i den naturskønne Nekselø Bugt.
Sommerhuset er fra 1950 og emmer af ægte, original sommerhushygge. Samtidig kan det nemt løftes til et mere moderne niveau. Grunden på hele 1.600 m2 er en af de største i området med en have, der er delvis vild med vilje. Tak siger rådyrene, så er der også plads til os. Bortset fra himlens fugle ved ingen, at de er her, alt ligger ugeneret i naturen, som istiden har skabt. Hele herligheden ligger højt i terrænet.
Den nærliggende gamle landsby Ordrup byder på et dejligt feriemiljø med et charmerende gadekær, restauranter, caféer og et overvældende udvalg af lækker is fra flere isboder samt en stor købmand med lokale specialiteter fra Odsherred. Derudover ligger Ordrup mellem det fredede Ordrup Næs med gode vandremuligheder og Veddinge Bakker til gode cykelben.
Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93