Ved Møllebækken 3, Kirke Sonnerup, 4060 Kirke Såby
Her springer bækken 3 meter …
Specifikationer
Villa
- Pris:3.495.000 DKK
- Ejerudgift: 2.500 DKK
- Boligareal:184 m2
- Grundareal:2.232 m2
- Værelser:5
- Garage:38 m2
- Byggeår:2006
- Energimærke:B
Her springer bækken 3 meter …
Omkring to tredjedele af de danske kirker er bygget før 1200-tallet. Ja, religionen betød for alvor noget i den bælgmørke middelalder, især i små landsbyer som dem, der ligger her på Midtsjælland. Kirkerne her i omegnen er fra 1100-tallet, og flere af dem er bygget af frådsten, eller kildekalk, som blev brudt i kvarteret omkring ’Ved Møllebækken’ hvor et af de mest charmerende huse står som nabo til Møllebækken. Det muntre liv i bækken springer 3 meter, altså nok til at tidligere vandmøller kunne skabe energi i den begyndende industrialisering i Danmark. Vandet ender ude i Isefjord.
Det fine træhus Ved Møllebækken 3 er bygget af kernetræ ude og inde designet til klimavenlighed og energieffektivitet, altså ingen kuldebroer her. Det er et lækkert hus lige til at flytte ind i på en 1.517 m2 stor grund. Med 184 m2 bolig er her plads til familien med børn. Vi er ikke langt fra Roskilde eller Holbæk, men ude på landet, det er vi. For her siger man rutebil og ikke bus. Rutebilen stopper lige uden for døren, og det gør den også, når man skal hjem. Huset er så nyt som fra 2006, ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Der bor knap 1000 menneskesjæle i Kirke Sonnerup, børnene går i skole på Bramsnæsvigskolen i Ejby.
Ved Møllebækken 3 er nabo til Skjoldungernes Land, en fredet nationalpark med istidslandskab. Parken er opkaldt efter sagnkongeslægten Skjoldungerne og har en enestående natur, kulturhistorie og nogle af de smukkeste landskaber i Danmark. Vi er i bunden af halvøen Hornsherred, som fortsætter hele vejen op til næsten Hundested. Fra huset er der små 50 minutter til København, 20 til Roskilde, 15 til Holbæk og 30 til Frederikssund. Og så er der bare 20 gåminutter til fjorden.
Ved Møllebækken er en lukket vej med skolebus. Ja, sikken service de små har her, får man lyst til at sige. Ordrup Skov ligger 500 meter væk. Den er privat, men der er offentlig adgang. Her er flere dyr end mennesker. Så tak for invitationen, siger vi bare. Selv tak, det var så lidt.
Kontaktperson

Kevin Sparwath Nielsen
Salgschef
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05