Trekronervej 4, Gudmindrup Lyng, 4573 Højby
Lyng lige så lang tid, Sejerøbugten kan huske …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:1.495.000 DKK
- Ejerudgift: 1.551 DKK
- Boligareal:49 m2
- Grundareal:1.488 m2
- Værelser:3
- Bygget/ombygget:1986/2006
Lyng lige så lang tid, Sejerøbugten kan huske …
Lyngen i Gudmindrup Lyng er en gammel historie. Ja, den har vokset på de sandede arealer lige så lang tid, som Sejerøbugten kan huske. Smuk er den, lyngplanten med sine lilla, rosa eller rødlige blomster. Og da sommerhusene kom til i begyndelsen af 1900-tallet, blev der plantet træer, og området fik sit stednavn opkaldt efter den nærliggende landsby Gudmindrup.
Men så gammel er sommerhuset på Trekronervej 4 slet ikke. Det er fra 1986, altså bare midaldrende 40 år. Det er klassisk sort bjælkehus med hvide vinduer delt i 2 afdelinger med soveværelser i den ene og køkkenalrum i den anden. Pivhyggeligt er det med ild i brændeovnen og loft til kip. Den store terrasse omkring de 2 huse binder hele herligheden sammen. Altså sol på kinder og bikinimaver hele dagen. Grunden er en lynggrund på 1.488 m2, ikke meget have at passe.
Stranden ligger bare 900 meter væk. Her ligger strandcaféen Café Haveje med alt i barfodshygge og økologi. Stranden er bred, den er lang, den har klitter, den har det hvideste sand, den er lavvandet til langt ude og derfor for børn med små tæer på små fødder på små ben, den er for kysseglade teenagere, glade solslikkere, læseheste, vinterbadere, modne voksne og mormor og morfar, den har bemandet livreddertårn hele sommerferien, og så er vandet altid i bevægelse, altid klart, altid rent.
Gudmindrup er et af de attraktive sommerhuskvarterer i Nordvestsjælland. Den lokale kro har de bedste anmeldelser fra Tripadvisor, og så ligger Dragsholm Slot med Michelin restauranten lige i nærheden. Bestil bord i god tid, skaldyrsaftenerne er typisk optaget flere måneder i forvejen. Naturen er smuk heroppe i Nordvestsjælland. Rørvig ligger et lille kvarter væk. Her går færgen til Hundested, hyggeturen, kaldes den, noget længere i tid end den nye omfartsvej.
Kontaktperson
Laura Holm
Ejendomsmægler MDE
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51