Tolstrupvej 45, 4330 Hvalsø
Tolstrup gamle skole - Landidyl med sjæl og muligheder ...
Specifikationer
Villa
- Pris:5.995.000 DKK
- Ejerudgift: 3.438 DKK
- Boligareal:315 m2
- Grundareal:2.582 m2
- Værelser:6
- Garage:54 m2
- Byggeår:1880
- Energimærke:C
Tolstrup gamle skole - Landidyl med sjæl og muligheder ...
Ude i det smukke landskab i nærheden af Lejre og Ledreborg Slot ligger Tolstrup Gamle Skole. Landligt, grønt og fredeligt – men kun 10 minutter fra Lejre Station og i bekvem pendlerafstand til København. Her får man et helt lille bygningsmiljø med mere end 500 m² under tag fordelt på tre længer. I dag er 315 m² registreret som bolig, mens de øvrige bygninger giver helt særlige muligheder for kreativ anvendelse og yderligere boligkvadratmeter. Den tidligere landsbyskole fra 1880 har været i samme families eje i 52 år. De gule længer, den store gårdsplads og kastanjetræet fra 1909 skaber en atmosfære, hvor historie, charme og natur går op i en højere enhed. Det er et sted med en sjælden ro og autenticitet – og med en historie, man mærker, længe før man kender den.
HOVEDHUSET – 315 M² BOLIG
Boligen rummer 315 m² med lyse opholdsrum, flotte vinduer, trægulve, pejse, gamle døre og synlige bjælker. Indretningen er fleksibel og giver blandt andet mulighed for, at flere generationer eller familier kan bo under samme tag. Der er desuden et stort loftrum på tværs af hele bygningen, der åbner for muligheden for at etablere en anden sal.
GYMNASTIKSALEN – 126 M²
Den oprindelige gymnastikbygning er noget helt særligt. Med fem meter til loftet, store vinduer og originalt trægulv har rummet en volumen og atmosfære, man sjældent finder i en privat bolig. Her har generationer haft gymnastik, morgensang og fester. I dag rummer bygningen uanede muligheder – fra badmintonbane og til yderligere boligkvadratmeter.
DEN TREDJE LÆNGE – 54 M² PLADS TIL NYE IDEER
Den tredje længe anvendes i dag som lade og garage og rummer desuden loft. Der er indlagt vand og der har været toilet. Dele af bygningen har tidligere været hestestald med to hestebokse.
LANDLIV TÆT PÅ LEJRE
Grunden på 2.582 m² opleves som en lille park omgivet af marker og natur. Gamle træer og kronvildt understreger følelsen af at bo langt ude på landet, mens Lejre, Roskilde og Ringsted stadig er tæt på. Tolstrup Gamle Skole er landligt liebhaveri med historie, sjæl og mere end 500 m² til at skabe præcis det liv, man drømmer om.
Opført i 1880. Ét hjem gennem 52 år. Nu begynder næste kapitel.
Kontaktperson

Lasse Grønbæk Mathiassen
Filialchef
Ejendomsmægler & diplomvaluar MDE
lasse@eltoftnielsen.dk
30 87 14 93