Thorvald Bindesbølls Plads 24, 1. th, 1799 København V
To altaner. Fordi solen ikke står stille...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:9.500.000 DKK
- Ejerudgift: 4.838 DKK
- Boligareal:94 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2019
- Energimærke:A2015
To altaner. Fordi solen ikke står stille...
Carlsberg var engang øl, bryggerheste og fabriksarbejdere. I dag er det altaner, latte macchiato og børnefamilier. Sådan ændrer en by sig.
Selvfølgelig skulle Thorvald Bindesbøll på et eller andet tidpunkt få sin egen plads i København. Han var uddannet arkitekt, men det er især som kunstner, ornamenttegner og kunsthåndværker, han har fået en eviggyldig betydning. Og den fik han med sin plads fra 2013 på Vesterbro i Carlsberg Byen som en af forløberne for det moderne danske design.
Den lille børnefamilie
Lejligheden i ejendommen på Thorvald Bindesbølls Plads 24 ligger på 1. sal med lang udsigt til den 70 meter høje Carlsberg-silo. Ejendommen er bygget i 2019 med alle de lækkerier, en moderne lejlighed har i dag: 2 altaner, én med morgensol, én med eftermiddags- og aftensol og grønne træer. Fantastisk lysindfald fra Thorvald Bindesbølls Plads. Sådan. Ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Med 94 m2 og 2 soveværelser er her plads til den lille børnefamilie, den gamle børnefamilie eller to unge smarte københavnere. Lækkert køkkenalrum, ditto badeværelse, parkeringskælder.
Vidunderlig rodebutik
Med Vesterbro på den ene side af gaden og Frederiksberg den anden bliver beliggenheden ikke meget bedre. Alt i byen er 5 cykelminutter væk. Vesterbro er en vidunderlig rodebutik af caféer, restauranter, natklubber, gallerier og lækre butikker. For en generation siden var Vesterbro en fattig bydel i København, men kreativ byfornyelse har fået de unge og børnefamilierne til Vesterbro, så bydelen i dag har en af de mest hippe og attraktive beliggenheder i byen. For bare 160 år siden var Vesterbro marker og nyttehaver ude på landet, det får man smilehuller af. Den gamle Vesterport blev revet ned og landevejen ud af byen blev til Vesterbrogade. Ned med portene, sådan får en by nyt udsyn, sådan bliver en by større.
Kontaktperson
Philip Eltoft Nielsen
Salg & vurdering
philip@eltoftnielsen.dk
53 61 58 53