Pissehyggelig, burde kvarteret kaldes

Pissehyggelig, burde kvarteret kaldes

Sjældent har en så kæk stednavnsbetegnelse fået så charmerende og så modsat en betydning som Pisserenden med de 5 stræder Larsbjørnsstræde, Larslejsstræde, Sankt Peders Stræde, Studiestræde og Teglgårdstræde. Renden burde erstattes med hyggelig. For små og pissehyggelige, det er stræderne i Pisserenden. København bliver ikke ældre end her, og det kække stednavn, det kommer fra den tid, hvor karlene stod i kø i stræderne for at vente på arbejde ude på østerbrogårdene, og hvor de var nødt til at nødtørfte i rendestenen, for ikke at forlade deres plads i køen.

Ejendommen Teglgårdsstræde 5 er bygget i 1802 efter Københavns brand i 1795. En ældre dame på 222 år, hvis man tør sige det i disse woketider. Lejligheden på 1. sal er på 170 etagemeter, hvor de 40 m2 af dem ligger som en lidt lavloftet mancave/kontor over porten og dertil er der god fælleskælder, hvor der opdelt med reoler og hylder er brugsret til cirka 25brugbare m2 . For skruelystne mænd og ditto kvinder er der nemlig værksted i kælderen, hvis man pludselig skulle få lyst til at skrue på noget. Altså en lejlighed med uhørt meget plads for sin tid, et lille Palazzo med højt til loftet, en særlig vinkælder og alle de fordele, der kommer med at være en fredet ejendom uden de slemme, slemme ejendomsskatter.

Som noget helt synderligt omfavner ejendommene i kvarteret en fælles, lukket gårdhave, en paradisets have så stille og rolig, som kun bagsiden af lejlighederne og fuglene kender til. Så selv om kvarteret er et kvarter med masser af liv, med restauranter, caféer, sjove butikker med vintagetøj og genbrug og skæve eksistenser, så er det kun fuglene, der høres her. Pip pip hvor de synger højt indtil de flyver til himmels for evigt. Metro den ene vej på Rådhuspladsen, Metro den anden på Nørreport Station. Alt i København er lige om hjørnet, alt er en gåtur, også hjem efter en tur i byen. Det bliver ikke mere charmerende i Indre By.