Strandmosevej 5, Ebbeløkke, 4500 Nykøbing Sj
Nu skal vi en tur til Brombærland …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.195.000 DKK
- Ejerudgift: 1.901 DKK
- Boligareal:90 m2
- Grundareal:1.946 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1973
Nu skal vi en tur til Brombærland …
Marmelade, smoothies, saft, kager og desserter, syltning eller bare blå tænder og sortblå om hele munden, når de plukkes og guffes direkte fra busken. Ja, der er mange lækkerier her i Brombærland, hvor sommerhuset på Strandmosevej ligger. Naturen heroppe er vild og ukultiveret med fugle i luften og lyng, dådyrøjne og biodiversitet i græsserne. Og brombær, masser af brombær, som dyrene også har en fest med.
500 meter til vandet: Det er interessant at se, hvad der kan ske med et sommerhus fra 1973 som Strandmosevej 5, når det overtages af 2 legesyge arkitekter. Alt har været skrællet ind til skelettet og derefter bygget op igen med delvis gulvvarme, ny trappe og et håndbygget snedkerkøkken. Så er niveauet på plads. Her er 90 m2 i halvandet plan med værelser nok til familien med børn. Køkkenalrum får lys fra 4 verdenshjørner. Terrassen omfavner det meste af huset mod øst, syd og vest. Altså altid en liggestolsplads med sol på maverne eller en morfar i skyggen med en krimi i ansigtet. Møbler og al inventar følger med, alt er lige til at flytte ind i. Landskabet er kuperet, fordi en istid smeltede forbi engang for længe, længe siden. Grunden er på 1.946 m2. Og så er der bare 500 meter via små stier til vandet i Sejerø Bugt.
Fra mark og hav til kniv og gaffel: Naturen er stor på Sjællands Odde, den himmelske, den maritime og den på land. Når fiskerne lægger til i Havneby, står der jomfruhummer på sommerhusenes menukort. Der er gang i hyggelige Havneby med kaffebar, kiosk og fiskehandler. Gården Birkemosegård er gårdbutik med biodynamisk og økologisk landbrug. Og så er der Tír Bageri, deroppe på næsten spidsen af Sjællands Odde, hvor køen til morgenbrødet kan være mellem 50 og 100 meter lang. Odden er kendt for sine lokale produkter fra mark og hav til kniv og gaffel. Odden er en 15 kilometer lang spids på nordvestkysten. Kattegat ligger på den ene side af Odden og Sejerø Bugt på den anden.
Kontaktperson
Laura Holm
Ejendomsmægler MDE
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51