Strandgade 21, 2791 Dragør
Derfor klør de sig i nakken i Dragør...
Specifikationer
Rækkehus
- Pris:10.700.000 DKK
- Ejerudgift: 6.053 DKK
- Boligareal:194 m2
- Grundareal:321 m2
- Værelser:6
- Bygget/ombygget:1860/1994
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Derfor klør de sig i nakken i Dragør...
Derude i den gamle bydel i Dragør er intet mere naturligt end at se turister gå rundt og klø sig undrende i nakken. De leder efter nutiden, gør de, hvor er den henne, hvor er det moderne liv med internet og mobilmaster, hvordan i alverden kan det ske bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen? Klø bare løs, siger vi, udviklingen i Dragør er såmænd opdateret til 2024. Men kulturen herude i Dragør er ikke sådan at knægte med glas og stål, tak for det, byen er en af de bedst bevarede landsbymiljøer i Danmark. Det er til at forstå, for den gamle historiske by ligger direkte til vandet med den smukke og gamle havn og de store strande.
Byhuset Strandgade 21 er en ældre dame på bare 164 år, som dragørgenserne ser som en moden alder. Alt, alt, alt er renoveret til den topmoderne bolig, den er i dag, og det gælder alle 3 bygninger på den 321 m2 store grund. Hovedhuset er på 194 m2 med en udnyttet tagetage på 59 m2, stort for en ældre dame midt i det gamle Dragør. Der er privat parkering på grunden, og endnu en p-plads kan tilkøbes. Gæstehuset er en selvstændig bolig på 35 m2 plus 2 hemse og stort bad og toilet, ideelt til teenagere, au pair eller udlejning på allerbedste adresse i byen. Lige til at flytte ind i. Energi C står der på energimærkningen med gasfyr.
Den store, ugenerede gårdhave er syd- og vestvendt, så her er der fred og ro og liggestolssol hele dagen. Kun himlens fugle kan kigge med. En løbetur på 5 minutter, ja, så løber man rundt på landet med marker på den ene side og dyr med græs i munden på den anden.
Vand og havn fylder meget i Dragør. Dragørgensere er aktive på vandet med paddleboards og kajak. Der er fisk i vandet, lystfiskere på stranden og de mest fantastiske solopgange og fuldmåneskin i vandet. Dragør kunne være på museum, men den er en rigtig by med lækre butikker, gode restauranter, caféer og turister, som klør sig i nakken.
Teamet
Kontaktperson
Joachim Kiilerich Selnæs
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
joachim@eltoftnielsen.dk
40 96 04 08
Sagsbehandler
Rikke Jacobsen
Trainee
rikke@eltoftnielsen.dk
88 77 21 00