Store Orebjergvej 40, Rågeleje, 3210 Vejby
Med numsen i strandsandet drejer Jorden Solen ned...

Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:6.495.000 DKK
- Ejerudgift: 3.995 DKK
- Boligareal:99 m2
- Grundareal:990 m2
- Byggeår:2000
- Tjek boliglån
Med numsen i strandsandet drejer Jorden Solen ned...
Rågeleje er stranden med de ikoniske, bolsjestribede badehuse med fred og ro lange, solrøde aftentimer. Sådan er Rågeleje, en gammel fiskerby, som med sin pittoreske beliggenhed fra begyndelsen af 1900-tallet blev sommerresidens for velstillede københavnere, der byggede smukke ejendomme i byen med badehotel og kro. Vandet i Kattegat fylder alt i Rågeleje, eller rågens leje, som kystbyen betyder. Det er her, en sommerhusby kommer tættest på havet.
Bare 148 meter fra stranden og vandet i Kattegat står et hyggeligt sommerhus på en af de højeste beliggenheder i Rågeleje. Det er et klassisk, sort sommerhustræhus med hvide vinduer bygget i 2000. Det fik sin første renaissance i 2022, så det i dag står som et toplækkert sommerhus lige til at flytte ind i. Kom hele året, huset er isoleret til det, nemt at varme op. Med 4 soveværelser er det et ideelt sommerhus for familien med børn og venner på besøg. Det ligger i 2. række til vandet, ja, bare et par minutter i tid. Det samme hjem for vinterbaderne til den infrarøde sauna, som er den nye dreng i saunaklassen. Loft til kip, ovenlysvinduer, masser af lys. Her er 99 m2 sommerhus på en 990 m2 stor grund. Haven, den er nem at passe. Og så er her syd- og vestvendte terrasser med sol på kinder og blege maver hele dagen.
Store Orebjergvej løber parallelt med Rågeleje Strandvej i et fint, gammelt sommerhusområde på den Nordsjællandske kyst. Med sine høje skrænter på strækningen fra Tisvilde til Rågeleje er naturen udansk, vi lige så godt kunne være i det sydlige England. Ikke helt tilfældigt har området et stednavn som det engelske Heatherhill. En udsigt højt oppe er altid interessant. Vandet fylder mere og bliver større i udsigten, det er den maritime naturs præmis. Med numsen i strandsandet drejer Jorden Solen ned i Kattegat. Mageløst er det. Altid.














Kontaktperson

Ivan Eltoft Nielsen
ivan@eltoftnielsen.dk
20 44 06 86