Store Kongensgade 110H, 1. tv, 1264 København K
Uden bopælspligt - Boheme. Hedonist. Playboy. Leveperson. Moderne nomade. Altså hør lige her …
Specifikationer
Andre typer
- Leje pr. måned:32.000 DKK
- Depositum:96.000 DKK
- Acconto pr. måned:720 DKK
- Lejeperiode:12 måneder
- Udlejes fra:01/12/2026
- Boligareal:138 m2
- Værelser:2
- Byggeår:1838
Uden bopælspligt - Boheme. Hedonist. Playboy. Leveperson. Moderne nomade. Altså hør lige her …
Uden fast adresse i Danmark, ja, de adresser er der ikke mange af i København. Boheme. Hedonist. Leveperson. Moderne nomade. Altså hør lige her. Store Kongensgade fra Nyboder og Esplanaden er ensrettet ned til Kongens Nytorv. Alene den sætning har 4 af de allerbedste adresser i København. Namedropping, som man vist siger på moderne dansk. Men det kan blive meget værre, for nede af sidegaderne ligger Marmorkirken, Metro, Odd Fellow Palæet, Sankt Annæ Plads, Ofelia Plads, Skuespilhuset, Dronningegården og Kongens Have med Rosenborg Slot, Restaurant Orangeriet og Hercules, Østre Anlæg. Med Kastellet, Nyboder og Churchillparken i den ene ende og balletten i Det Kongelige Teater i den anden er Store Kongensgade bare en af de bedste adresser i København.
Asterix i en gallisk landsby
Ejendommen i Store Kongensgade 110H er bygget i 1838 og ligger inde i baggården. Tusind tak for det, siger vi. Herinde er der stille og fredeligt som var det hos Asterix i en gallisk landsby. Lejligheden på 1. sal er på 138 m2, og den står pivlækker med vestvendt altan, lækkert køkken, lækkert badeværelse, plankegulve og gulvvarme über alles. Store, åbne rum, som oprindelig var 3 værelser med bjælkelofter, masser af atmosfære, masser af habitus. Jeps, alt er lige til at flytte ind i. For offentligt rejsende ligger Østerport Station og den nye metronedgang lige om hjørnet, det samme gør nogle af de bedste restauranter, caféer og trendy butikker. For billister er det overraskende nemt at finde en parkeringsplads i kvarteret, med eller uden ladestander. Parkering kræver betaling/licens.
Som andre metropoler taler om
København har de sidste 20 år udviklet sig til en metropol, som alle andre metropoler taler om. Mange tak til restauranterne, gastronomien, til Metro, de smukke pladser, vandet og havnene, som tidligere vendte ryggen til byen, tak til de grønne åndehuller, til renoveringen af de smukke bygninger, tak til kulturen. København vil sig selv og sine gæster noget.
| Detaljer om boligen | |||||
| Møbleret | Nej | Elevator | Nej | ||
| Husdyr tilladt | Nej | Parkering | Ja | ||
| Altan/terrasse | Ja | Opvaskemaskine | Ja | ||
| Ladestander | Ja | Vaskemaskine | Ja | ||
| Delevenlig | Nej | Tørretumbler | Ja | ||
Kontaktperson

Allan Høgh
Udlejningschef
allan@eltoftnielsen.dk
20 83 83 18