Stenager 21, Overby Lyng, 4583 Sjællands Odde
Ikke tigere, vel, men hjorte og egern, der spæner rundt, op og ned...
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.795.000 DKK
- Ejerudgift: 2.343 DKK
- Boligareal:82 m2
- Grundareal:1.263 m2
- Værelser:5
- Bygget/ombygget:1968/2019
Ikke tigere, vel, men hjorte og egern, der spæner rundt, op og ned...
Ikke tigere, vel, men hjorte og egern, der spæner rundt, op og ned…
For enden af en blind vej, hemmeligt placeret, venter 82 m2 sommerhus midt i sin grønne fortælling. Her er 1.263 m² naturgrund, stilhed mellem stammerne og kun skovens beboere som nærmeste forbipasserende.
Huset har lånt skovens puls: Nåletræer og stedsegrønt holder farven året rundt, mens den kuperede have får lov at være, som naturen foretrækker den. Huset ses først ved ankomsten; privat, fredeligt og badet i lys fra alle verdenshjørner, både ude og inde. Omkring hele huset løber cirka 140 m² træterrasse, et ekstra sommerligt opholdsrum. Morgenkaffen, middagsluren og de lange aftener kan altid flytte med solen. Terrassen er gennembrudt flere steder, så udvalgte træer vokser op gennem brædderne. En enkel, poetisk gestus, der lader arkitekturen træde et skridt tilbage og skoven komme helt tæt på. Langs vinduerne strækker en 4 meter lang daybed sig som husets bedste udkigspost – lidt som i Knuthenborgs glamping i tigerskoven. Her er det ikke tigre, men grønt, hjorte og legesyge egern. Man ligger lunt, ser lyset vandre over haven og opdager, hvor hurtigt skærme mister deres tiltrækning, når naturen spiller hovedrollen lige udenfor.
Barfodsliv mellem to kyster: Huset er udvidet med ekstra værelser og et forbedret køkken, en varm udebruser gør himlen til loft, og det overdækkede udekøkken veksler mellem lyst samlingspunkt og sval skygge på årets varmeste dage. Oddens to kyster ligger lige nær: omtrent 500 meter i hver retning. Favoritten er stranden ved Sejerøbugten, på med badekåben og op på cyklen til badebroen… publikum består mest af dem, der kender området indefra. Her findes ingen forudsigelig hovedgade. I stedet tegnes egnen af adresser, man lærer at holde af: Birkemosegård, Skibsprovianten, den legendariske fiskemand, Tírs surdejsbrød med mel malet på Gniben og Vig loppemarked. Et sted for langsomme morgener, salte dukkerter og feriedage, der gerne må vare længere.
Kontaktperson
Laura Holm
Ejendomsmægler MDE
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51