Solbjærget 1, 3460 Birkerød
Plads til den HELT store familie...
Plads til den HELT store familie...
I et roligt kvarter i Birkerøds fredelige grønne rum findes denne imponerende villa med hele 468 etagemeter. Her kombineres klassisk charme med moderne komfort. Huset rummer plads til den store familie, to generationer med den helt optimale teenageafdeling og byder på alt fra nyt, tidløst køkken og stemningsfuld pejs til en imponerende atriumstue.
Boligen er løbende opdateret med flotte materialer, solceller, solfangere og luft-til-vand varmepumpe fra 2021. En af husets forcer er det flotte alrum med nyere køkken, hvor særligt den charmerende pejs sætter stemningen i de kølige måneder. Fra stuesektionen kan I bevæge jer ud i den fantastiske integrerede atriumstue med gulvvarme og ny tagkonstruktion fra 2022 med seks store Velux-vinduer og klimastyring. Videre er der tre værelser, walk-in-closet, to badeværelser samt en smuk og unik hall med brændeovn, der forbinder etagen med underetagen med skifergulv. I underetagen er der to værelser, et stort disponibelt rum, et køkken, badeværelse, bryggers, viktualierum samt en garage, og kun fantasien sætter grænser for de mange anvendelsesmuligheder. Et niveau længere nede får I en kælder som aktuelt er indrettet med hjemmebiograf, multirum, skydebane og værksted, ideelt til ungdomshygge samt opbevaring – her er tørt og opvarmet med luft/luft-varmepumpe.
Udenfor venter den private sydvendte have som et privat fristed med stort træterrasseområde, saltvandspool med selvdoseringsanlæg, maskinrum og poolrobot samt overdækket terrasse/udestue, græsplæne og balkon.
Ejendommen ligger ideelt placeret – i naturskønne omgivelser nær skov og Sjælsø, samtidig med at indkøbsmuligheder, daginstitutioner, skoler og S-tog er inden for kort afstand. Dette er en unik ejendom, hvor kvalitet, komfort og beliggenhed går op i en højere enhed.
Kontaktperson

Anette Gottlieb
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
anette@eltoftnielsen.dk
50 17 00 20