Snøde Strandvej 2, Snøde, 5953 Tranekær
Helårsbolig / fritidsbolig med 180 graders panoramahavudsigt …
Helårsbolig / fritidsbolig med 180 graders panoramahavudsigt …
Flexbolig
På Langeland er der salt på læberne og havgus i ansigtet på alle, når vandet i Det Sydfynske Øhav eller Langelandsbælt viser tænder. Ejendommen på Snøde Strandvej 2 ligger lige ned til vandet med 180 graders havudsigt over Langelandsbæltet. Herfra kan man fiske og bade direkte fra grunden, man kan have en båd liggende, surfe og stå på paddleboard. Vejene bøjer sig gennem levende hegn og gamle landsbyer, og på den nordlige del af øen finder man de store udsigter, her føles øen som land midt i det store verdenshav.
Lav beskatning
Snøde er en lille landsby på Nordlangeland tæt på Stoense og Lohals. Bestemt ikke en stor landsby, men stor nok til at have egen kirke, skole, Dagli’Brugs, bowling, padeltennis og badminton. Med 230 m2 er det en stor flexbolig, her er der masser af plads til familien med børn, børnebørn og venner på besøg. Der er masser af havudsigt med skibstrafik i udsigten fra alle rum, og der er åbne marker med drøvtyggende køer og fløjtende fugle i luften som de eneste naboer. Huset er fra 1902 og renoveret løbende siden. Her er fred og ro. Som flexbolig kan man bo her, som var det et sommerhus, men man kan også bo her hele året. Grunden er på 11.334 m2 med marker lige til døren og frøer i egen sø. I landzone, nemlig, med de fordele, der følger med lav beskatning.
Én time, så er man der
Sommerhuset på Snøde Strandvej ligger ensomt. Sådan skal det være. Fra Odense tager det en time at køre til Snøde, for med Langelandsbroen hænger Langeland sammen med Fyn. Med så meget vand er der også skiftende vind, derfor også terrasser, der vender mod øst, syd og vest. Altid en terrasse i læ, rent liebhaveri.
Kontaktperson

Ivan Eltoft Nielsen
Ansvarlig indehaver
Ejendomsmægler & valuar MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05