Skovvænget 10A, 2970 Hørsholm
Og mig, hvisker Arboretet, der også ligger lige om hjørnet …





Specifikationer
Villa
- Pris:10.800.000 DKK
- Ejerudgift: 7.202 DKK
- Boligareal:202 m2
- Grundareal:1.059 m2
- Kælder:85 m2
- Værelser:7
- Garage:22 m2
- Byggeår:1933
- Energimærke:E
- Tjek boliglån
Og mig, hvisker Arboretet, der også ligger lige om hjørnet …
For 300 år siden var Hirschholm én af de yngste byer i Nordsjælland. Ikke stor, bare en lillebitte by med under 80 indbyggere, som alle havde en relation til Hirschholm Slot. Hirschholm blev til Hørsholm, og på den smukkeste halvø nord for Alperne blev slottet erstattet af en kirke i 1820erne. I dag er Hørsholm attraktiv som aldrig før, ikke mindst for børnefamilier. Skolerne er kåret som Danmarks bedste. Ikke bare på trivsel, men også på faglighed. Hørsholm er en by med lækre forretninger og ét af de mest populære supermarkeder i Nordsjælland. Og så er her ikke langt til både større sportsanlæg og det maritime miljø i Rungsted Havn med caféer og gode restauranter.
Skovvænget ligger højt i terrænet få hundrede meter øst for Hørsholm Kirke. Derinde, hvor der er helt stille. Huset i nummer 10A er bygget i 1933 som et tidligt funkishus af gedigne materialer, hvor de gule mursten bliver smukkere og smukkere med årene. Det er et hus med fine aner fra sin tid, og det kan nemt løftes op med både kys og kram af en familie med børn, for med 5 soveværelser og 287 etagemeter, hvor de 85 m2 ligger i en knastør kælder, er det et ideelt familiehus med orangeri, eller solstue, som man sagde tidligere. Skovvængets tilstødende veje har forhindringsbumps, her er søer og skov og heste på fold og i staldene på rideskolen lige om hjørnet. Og mig, hvisker Arboretet, som man kan se fra husets altan.
Det er nemlig ikke helt tilfældigt, at Arboretet blev etableret i Hørsholm i 1930erne. Naturen er stor og rig i Hørsholm. Arboretet bruges stadig i forbindelse med undervisning i botanik- og planteanvendelse på Københavns Universitet. Samlingen er med sine 2000 arter den største samling af træer og buske i Danmark.





























Kontaktperson

Ivan Eltoft Nielsen
ANSVARLIG INDEHAVER
EJENDOMSMÆGLER & VALUAR MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05