Sejerøvej 20, Yderby Lyng, 4583 Sjællands Odde
Bare 200 klipklappermeter er der til stranden...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:3.295.000 DKK
- Ejerudgift: 2.018 DKK
- Boligareal:104 m2
- Grundareal:1.210 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2008
- Tjek boliglån
Bare 200 klipklappermeter er der til stranden...
Et af de mest populære sommerhusområder i Danmark er Sjællands Odde, eller bare Odden, som den smukke istidshalvø sætter pris på at blive kaldt. Den ender som en spids mod vest, og det er da også derfor, at den hedder Odden, for odde er den bestemte form af od, som på gammeldansk betyder spids. Små 15 kilometer lang er Odden, som en gang var en ø mellem Sejerø og Hesselø Bugt. I Odden Havn lander fiskerne stenbiderne med deres æg, og jomfruhummerne eksporteres herfra ud i verden.
Sejerøvej er en stille grusvej, ikke meget trafik her, tak for det. Kun de lokale går eller cykler frem og tilbage til havnen og stranden. Sejerøvej 20 er et krammehyggeligt sommerhus fra 2008 med Simonsen & Czechura køkken, badeværelse, garderobe og vitrine i spisestuen. Altså skabsmøbler fra absolut øverste hylde. Så er niveauet lagt. Lækkert er det hele, masser af lys og luft med åbent fra loft til kip. Med 104 m2 og flere soveværelser er det et ideelt sommerhus til familien med børn, og til bedsteforældre med plads til børnebørn. Stor sydvestvendt terrasse med sol på liggestol og bare maver hele dagen. Grunden er på 1.210 m2 med en have med masser af græsplæne. 200 klipklappermeter er der til strandene nord og syd for havnen. Den her del af Odden er i rivende udvikling med masser af nyt liv i havnen, fisk direkte fra kutterne og nye, unge sommerhusejere og deres mange børn.
Tír Bageri ligger lige om hjørnet. Ikke noget med at trække numre her, næh, det er bare om at stille sig bagerst i køen. Køen til brødet fredag, lørdag og søndag i sommerferien kan være mellem 50 og 100 meter lang. Om køen så var 200 meter lang, så er ventetiden det hele værd. Mums, siger vi bare, brød bliver ikke bedre end her. Og så er der Kiosken i havnebyen med alle deres gode vine og fantastiske oste.Postadressen er 4583 Sjællands Odde en time fra København.
Teamet
Kontaktperson
Mathias Norman Knudsen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
mathias@eltoftnielsen.dk
25 74 22 02
Sagsbehandler
Laura Holm
Salg
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51