Sankt Annæ Gade 1B, 1. th., 1416 København K

En lilleputgade opkaldt efter Jesus mormor …

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:89 m2
  • Værelser:2
  • Byggeår:1778

En lilleputgade opkaldt efter Jesus mormor …

Fredet ejendom. Som Jesus mormor har Sankt Anna fået sin egen plads og gade i København, den smukke Sankt Annæ Plads i Frederiksstaden og Sankt Annæ Gade med Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Jesus morfar, Joachim, næh, ikke meget ligestilling her, han er hverken helgen eller ophøjet nok til at få sit navn på selv en lille plads eller et mindre stræde.

Sankt Annæ Gade er en lilleputgade, men tag ikke fejl. Den fortsætter over Christianshavns Kanal på sin egen bro, Snurrebroen, som adskiller de 2 halvdele af øen. Og så er gaden kendt for kirken med et spir, som snor sig den forkerte vej. Sikken brøler. Udenrigsministeriet og Eigtveds Pakhus ligger lige om hjørnet, det samme gør restauranterne, caféerne og de skæve butikker. Med både i kanalerne og brosten i gaderne bliver stemningen næppe mere københavnerautentisk end her på Christianshavn.

Ejendommen Sankt Annæ Gade 1B er fra 1778, ja, helt tilbage fra oplysningstiden, hvor tidens idealer om videnskab vandt over autoriteter og kirkens, mørke bibelfortællinger. Brydes Gaard, hedder ejendommen, et tidligere, klassisk pakhus. Smukt og charmerende er det fra gaden og fra den brostensbelagte gård. Lejligheden på 1. sal er på 89 m2, renoveret til den fine bolig, den er i dag. Kærrestepar eller alene, privilegeret er det at bo her. Vandet blevet så rent i kanalerne, at mange begynder dagen med en dukkert.

Christianshavn er et hverdagsminde om, hvad Christianshavn og København er gjort af: Søfart ud i verden, søfart hjem igen, hjem med varer til pakhusene, som ligger her endnu. Christianshavn er en historisk tidslomme, som fjerner vores blik fra egen navle og sender det ud i verden. Og det er måske ikke så ringe endda, for verden forandrer sig. Hvor Christianshavn tidligere levede af at være verdensvendt, så er øen nok lidt mere selvoptaget i dag.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg

Snaregade 6, 2. th., København K

Lejlighed

Snaregade 6, 2. th., København K

Pris

5.150.000 DKK

Ejerudgift

4.526 DKK

Boligareal

78 m2

Værelser

3

ÅBENT HUS 28. jul, 2024 15:20-15:40
Nikolajgade 18, 2. th., København K

Lejlighed

Nikolajgade 18, 2. th., København K

Pris

5.995.000 DKK

Ejerudgift

3.568 DKK

Boligareal

94 m2

Værelser

2