Ryvej 18, 2830 Virum
Vi skammer os ikke, for det er en sandhed ...
22. dec 15:00-15:20
Specifikationer
Villa
- Pris:13.650.000 DKK
- Ejerudgift: 6.968 DKK
- Boligareal:162 m2
- Grundareal:963 m2
- Kælder:73 m2
- Værelser:6
- Byggeår:1915
- Energimærke:E
- Tjek boliglån
Vi skammer os ikke, for det er en sandhed ...
Beliggenhed, siger den kvikke ejendomsmægler om det allervigtigste ved en bolig, som var det en nyhed. En ejendomsmæglerkliché, ja, så bestemt. Men vi skammer os ikke, for det er en sandhed. Ryvej er vejen med den bedste beliggenhed i Virum. Indiskutabelt. Her er mosenatur, fugle i luften og Kollemosevandet med biodiversitet, som aldrig har været vigtigere for arternes overlevelse. Ikke så mærkeligt, at kræsne og velhavende bygherrer valgte Ryvej, da de med kærlighed til arkitektur, æstetik og natur byggede deres nye hjem nord for København. Vejen er lille og lukket med få ejendomme. Kvalitet holder, derfor står de her endnu de smukke ældre villaer på de store grunde.
Ryvej 18 er bygget i 1915 inspireret af italiensk arkitektur. Det er et meget smukt hus renoveret i 2021, så her er der ikke meget vedligeholdelse de næste mange år. Med 235 etagemeter, hvor de 73 m2 ligger i underetagen, er det et pænt stort hus til familien med børn. Lige om hjørnet er vejen lukket, men adgangen fortsætter via et stisystem, hvis man har lyst til at gå en tur med børn og hund til den hvide bro over Kollelev Mose eller til Vejlesø. Her er stille og roligt, ingen trafik, ingen støj, bare bedste beliggenhed.
Haven, suk, haven. Den er sjælden smuk med sydvendte terrasser, små miljøer, spændende havekig, havelåge til skoven, den fineste beplantning med farvedragter om sommeren og stedgrønne træer, som dominerer hele året. Grunden er på 963 m2.
Huset ligger mellem Virum Station og Holte Station, altså lige om hjørnet den ene vej og den anden. Med toget tager turen til København bare 20 minutter, det samme i bil. Der er kort vej til dagsinstitutioner og Virum Skole, der er vurderet som en af landets bedste skoler. Holte Midtpunkt ligger 5 cykelminutter væk til alle indkøb. Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen er naboer.
Teamet
Kontaktperson
Karina Svarrer
Filialchef Virum
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66
Sagsbehandler
Julius af Rosenborg
Trainee
Finansøkonom
julius@eltoftnielsen.dk
88 77 03 00