Rørskærvej 14, Ramløse Sand, 3300 Frederiksværk

En morfar med sol på maverne hele dagen ...

Åbent hus uden tilmelding
28. jul 12:00-12:30
Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Pris:3.400.000 DKK
  • Ejerudgift: 2.760 DKK
  • Boligareal:96 m2
  • Grundareal:3.263 m2
  • Værelser:4
  • Garage:12 m2
  • Bygget/ombygget:1960/1995

En morfar med sol på maverne hele dagen ...

Med Liseleje mod nordvest og Tisvilde mod øst er de 2 byer naboer. Men nogle af de østlige veje i Frederiksværk ligger så tæt på Tisvilde Hegn, at det for sommerhusejerne her handler lige så meget om skoven i tisvildehegnet og stranden bag skoven i hegnet som den smukke Arresø. Med dyreliv, stier og mountainbikeruter er Tisvilde Hegn forførende, og hvis skoven havde en kærlighedsgudinde som Afrodite, ville man aldrig komme ud igen.

Sommerhuset på Rørskærvej 14 er bygget i 1960. Med loft til kip er det et klassisk træhussommerhus på 96 m2, delvist med hvide sprossevinduer, men står i dag tiptoprenoveret med nyt køkken, el, varmepumpe, tag, vægge, vinduer, ovenlys til sol- og månelys og forhøjet kip som et lækkert og hyggeligt sommerhus med komfort, som man siger, når alt er opdateret med bekvemmeligheder. Tisvilde Hegn ligger bogstaveligt på den anden side af gaden, og gennem hegnet er der bare 10 cykelminutter til en af de bedste sand- og badestrande på Sjælland. Der er også trolde i skoven. Muhaa. Knortede og krogede som stammerne er, er de et eventyr at cykle, løbe og vandre rundt imellem på stierne. Troldeskoven blev plantet mod sandflugt i 1700-tallet. Grunden er på 3.263 m2 med masser af sol, hemmelige kantareller i naturgrunden og en kæmpeterrasse mod syd, ja, her kan man få sig en morfar hele dagen med sol på maverne. Der er træer til hængekøjer og biodiversitet dér, hvor græsset er vild med vilje. Og så ligger Danmarks største sø Arresø med gåstier lige om hjørnet.

Alt du vil eje, ligger i Liseleje. Det siger byen i hvert fald om sig selv. Solen har flere solskinstimer i Liseleje end andre steder i Danmark. Her er vandet grønt og blåt i Kattegat. Byen er en klassisk sommerbadeby med sommerhusgæster i klipklapper og badekåbe. Byen er hyggelig og afslappet på den helt rigtige måde. Stranden i Tisvilde er kilometerlang. Musikfestivallen i Lejet er populær, det samme er det årlige kildemarked med kunsthåndværk, underholdning, mad og drikke. Og så er her nænsomt restaurerede badehoteller, for når dagen er omme, så er det, hvad Tisvilde er: En badeby med det smukkeste lys på Nordkysten.


Bestil salgsmateriale

Rørskærvej 14, Ramløse Sand, 3300 Frederiksværk

Tak

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Teamet

Camilla Stolpe
Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salg & vurdering
camilla@eltoftnielsen.dk 93 39 43 00

Maria Løbner Lomidze
Sagsbehandler

Maria Løbner Lomidze
Sagsbehandler
Ejendomsmægler MDE
loebner@eltoftnielsen.dk 49 19 31 00

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg

Hejrevænget 2, Tibirke Sand, Frederiksværk

Fritidshus

Hejrevænget 2, Tibirke Sand, Frederiksværk

Pris

3.250.000 DKK

Boligareal

67 m2

Grundareal

2.147 m2

Værelser

3

Piletoften 4, Frederiksværk

Fritidshus

Piletoften 4, Frederiksværk

Pris

3.350.000 DKK

Boligareal

103 m2

Grundareal

1.201 m2

Værelser

4