Rørmosen 10, Kårup, 4540 Fårevejle
Alferne, nisserne, elvene og trunterne gemmer sig her...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:2.195.000 DKK
- Ejerudgift: 2.165 DKK
- Boligareal:74 m2
- Grundareal:1.347 m2
- Værelser:3
- Carport:20 m2
- Bygget/ombygget:1972/2020
- Tjek boliglån
Alferne, nisserne, elvene og trunterne gemmer sig her...
Med vejnavne som Alfestien, Nissestien, Elvestien og Truntestien i kvarteret er vi i de nordiske mytologiers sommerland. Det er et kvarter med kuperet terræn og gamle gravhøje, hvor alferne, nisserne, elvene og trunterne måske gemmer sig. Interessant er det, og bare nogle få hundrede meter herfra ligger et af de højeste punkter i Odsherred, som ikke helt tilfældigt hedder Udsigten Over Sejerøbugten. Herfra er alt nede, alt er trætoppe, tage og bakker ses med en fugls øjne i det kuperede landskab, istiden skabte, da en gletsjer smeltede forbi. Øen Sejerø og bugten er horisonten, hvor vand og himmel i godt vejr er så blåt, som kun et øje kan se.
Sommerhuset Rørmosen 10 er fra 1972 og ombygget i 2020 til det hyggelige sommerhus, det er i dag. Det er et klassisk sort træhussommerhus med hvide vinduer og sol på liggestolsterrasserne hele dagen. Her er 74 m2 pivhyggelig sommerhusbolig med nyt køkken og masser af charme. Grunden er på 1.347 kuperede m2 med bålplads i haven. Her er stille og roligt, her holder man fri uden at blive forstyrret af andre end himlens fugle og rådyr, som kommer for at nippe til blomsterne. Her sker ikke så meget, sådan skal det være.
Malerisk som et guldaldermaleri ligger Kårup Skov lige om hjørnet, somer en meget varieret skov, dels tilplantet og dels en selvsået naturskov. Gennem skoven er der ikke langt til vandet, og der er derfor også flere gode bademuligheder helt tæt på. Vi er ved foden af det fredede Ordrup Næs, som tidligere var overdrev og sandede marker, og er oprindelig en udstykning fra Dragsholm Slot. Naturen er stor og autentisk i Odsherred, som ikke helt tilfældigt har fået hæderstitlen UNESCO Global Geopark Odsherred, som den første danske geopark nogensinde. Odsherreds geologiske udformning er helt unik og har afgørende betydning for livet på egnen. Ikke mindst alle strandende, som gør Odsherred til den danske Rivera. Odsherred er også kendt for sine mange gårdbutikker og boder med de bedste grøntsager.
Teamet
Kontaktperson
Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef Odsherred
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93
Sagsbehandler
Laura Holm
Salg
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51