Ringgårdsvej 1, Horneby, 3100 Hornbæk
Rigtige hjerter, rigtige kindkys, ægte krammere …
Specifikationer
Villa
- Pris:7.900.000 DKK
- Ejerudgift: 5.177 DKK
- Boligareal:172 m2
- Grundareal:1.013 m2
- Værelser:4
- Carport:28 m2
- Byggeår:2022
- Energimærke:A2010
- Tjek boliglån
Rigtige hjerter, rigtige kindkys, ægte krammere …
Ja ja, intet er nemmere end at sende emojishjerter, emojiskys og emojiskram ud i den store internetverden efter en tur til Hornbæk. Det er jo den sjælfulde og mageløse lille skønhedsplet på Nordkysten bare 40 minutter fra København. Men dem, der bor her hele året, de deler deres oplevelse af Hornbæk med rigtige hjerter, rigtige kindkys med lukkede øjne og ægte krammere, der krammer luften ud af de fleste. Som Skagen er Hornbæk nemlig lysets by. Kunstnerne og tidens kreative klasse tog til Hornbæk i 20’erne og 30’erne. Her fandt de lyset, plantagen, sandet, vandet og nye eventyr. Sådan er det stadig. Hver dag. For Solen er den samme, og for evig tid vil den gå ned under de sandfyldte strande og vandet langt ude i Kattegat.
Huset på Ringgårdsvej er et helårshus bygget i 2022. Altså så nyt et hus, som et hus næsten kan blive. Det ligger på en lukket vej sammen med kun 3 andre huse på kanten af sommerhuskvartererne. Ingen trafik. Strand og indkøb downtown Hornbæk klarer ladcyklen på bare 5 minutter. Selvfølgelig er her liv og glade dage om sommeren, men som de 4 årstider opleves den som en naturlig kontrast til vinterens fred og ro. Huset er på 172 m2 med alle de lækkerier, et moderne hus har i dag. I et land med sol, men også regnbyger og blyfarvet gråvejr, er terrassen og den overdækkede terrasse guld værd. Der kan sidde mange gæster omkring et langbord. Grunden er på 1.013 m2 med en have, hvor græs og hæk skal klippes.
Hornbæk er ikke en by, der sover som en bjørn i vinterhi. Her bor næsten 4.000 faste indbyggere. Her er sport, institutioner og skoler, og så er der altid liv i havnen, altid noget at kigge på. Naturen fylder i Hornbæk, den maritime og den på land med plantagen og Rusland med Tegners museum og skulpturpark. I løbet af året har byen omkring 35.000 sommerhusgæster. Kontrasten til sommerlandet er til at forstå, for det er nemt og hurtigt at komme her hele året i korte og lange weekender, på helligdage og mindre ferier som påske og jul. Her er vinterliv med caféer, restauranter og indkøb. Alt er åbent.
Kontaktperson
Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92