Prinsessegade 17B, 5. tv, 1422 København K

De lå bare og ventede på Christian den 4.

Prinsessegade 17B, 5. tv, København K - Plantegning

Specifikationer

Ejerlejlighed
  • Boligareal:100 m2
  • Værelser:4
  • Byggeår:1903
  • Energimærke:
    C

De lå bare og ventede på Christian den 4.

Christianshavn, ja, den historie begyndte for 400 år siden. Sandbankerne og marsklandet lå bare og ventede på Christian 4., altså byggekongen, som havde store idéer at udvide København mod øst med brug af tidens ingeniørkunst og et utal af håndens arbejdere med spader, trillebøre og armkræfter. Der skulle graves kanaler, så bådene kunne sejle ud i verden og hjem igen med eksotiske varer til pakhusene, som ligger her endnu.

Ja, gode idéer begynder ofte som store idéer. I dag kan vi glæde os over et Christianshavn med et mekka af liv og glade dage. Her er brostensbelagte gader, historiske bygninger og farverige ejendomme. Overalt er man tæt på vandet, overalt er der skæve forretninger, lækre restauranter, caféer og et globalt udbud af vidunderlig mad. Og tænk, det hele begynder lige uden for indgangsdøren til Prinsessegade 17 B. Børnehave og vuggestue ligger også lige ved siden af, og der er direkte adgang til byens grønne og langstrakte befæstningsanlæg bare 200 meter nede ad gaden. 4 minutter på cykel, så går turen over broen og midt i City.

Lejligheden er gennemrenoveret med store tanker. Egetræsgulve i sildeben stort set overalt, køkkenet er også i egetræ. Her finder øjnene hvile i en grundtone. En 3,2 m ottefløjet glasfoldedør udfolder sig i det næsten 10 meter lange køkkenalrum. På den store altan er der 180 graders udsigt over byens tage, Christiansborg Slot og Vor Frelser Kirke. 

Der er masser af lys og altid minimum 2 vinduer i rummene. Morgensolen begynder sin rundtur i stuen og gæsteværelset. Klokken 13.00 er den nået til altanen, og her bliver den, indtil Jorden drejer den ned. Altså Solen.

Udforsk andre boliger af samme type
Ejerlejlighed

Sølvgade 89, 3, København K

Ejerlejlighed

Sølvgade 89, 3, København K

Pris

6.995.000 DKK

Boligareal

104 m2

Værelser

3

Læderstræde 36, 1, København K

Ejerlejlighed

Læderstræde 36, 1, København K

Pris

6.500.000 DKK

Boligareal

93 m2

Værelser

4