Pilevangsvej 30, 3300 Frederiksværk

Kronhjorten på pejsen, det er Poul Erik …

Pilevangsvej 30, Frederiksværk - Plantegning

Specifikationer

Fritidsbolig
  • Pris:4.850.000 DKK
  • Ejerudgift: 3.033 DKK
  • Boligareal:95 m2
  • Grundareal:1.417 m2
  • Værelser:4
  • Bygget/ombygget:1937/2008
  • Tjek boliglån

Kronhjorten på pejsen, det er Poul Erik …

Fuldtømrede bjælkehuse, ja, suk, de får de fleste sommerhushjerter til at smelte selv i blyfarvet gråvejr. Smukke er de at se på, man kan røre dem med øjnene, sådan skal det være. I tider med global fy-fy-opvarmning og nødvendig bæredygtighed i byggeriet bliver de fuldtømrede bjælkehuse ikke mere bæredygtige. Tømmeret binder CO2, så selv om de er sorte, de smukke bjælkehuse med sprossehvide vinduer, er de grønne som bare pokker.


Bjælkehuset på Pilevangen 30 med tømmer fra Norge har stået her siden 1937. Og tænk, der er ikke en skrue eller et søm, der binder det sammen. Det er bygget af håndværk, som kun få mestrer i dag. Ja, det er til at skille ad og samle igen. Det er bygget til en kunstner, hvis hustru var væver, derfor alle pindene til garnnøglerne på væggene. Det er gennemrenoveret i 2005 til de 95 m2, her er i dag. Det er et krammehyggeligt sommerhus med masser af sjæl, masser af charme. Der er en stoisk ro i stuen, her er højt til loftet i det gamle atelier. Over den indmurede pejs hænger en kronhjort, den har hængt her altid, og den hedder Poul Erik.


Grunden er på 1.417 m2 med rosenbusk, påske- og pinseliljer, stauder, tulipaner, blomstersalvie, roser, pæoner og kattemynte. Og så er der rådyrøjne i græsset, hængekøje mellem træerne og vinranke i drivhuset.


Med Asserbo og Tisvilde Hegn lige om hjørnet er vi tæt på Tibirke Sand. Stednavnene med sand er velvalgte, fordi området tidligere var dækket af flyvesand. I dag er det hele en beplantet skov. Naturen og tiden har dækket det hele med et fint lag skovmuld på maven. Den smukke cykeltur til strandene, til ishuset og restauranterne og købmanden i Liseleje tager 10 minutter. Tisvildeleje er en tur på 10 bilminutter. Roen og stilheden er allestedsnærværende med kronvildt i skovbunden. Bjælkehuset ligger mellem havet og søen, mellem de bedste, kilometerlange strande i Kattegat og den smukke natur omkring Arresø, Danmarks største sø. Asserbo Golfklub er 10 minutter på cykel.

Det var såmænd bare det.

Bestil salgsmateriale

Pilevangsvej 30, 3300 Frederiksværk

Hej **name**, du har bestilt salgsmateriale på Pilevangsvej 30. Mange tak, du kan se materialet direkte her på skærmen om lidt. Hvis ikke, hører vi gerne fra dig. Vi kontakter dig en af de nærmeste dage for at høre hvilke tanker du gør dig om Pilevangsvej 30.

Kontakt­person

Camilla Stolpe

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk 93 39 43 00

Udforsk andre boliger af samme type
Fritidsbolig

Lærkevænget 11, Tibirke Sand, Frederiksværk

Fritidsbolig

Lærkevænget 11, Tibirke Sand, Frederiksværk

Pris

4.400.000 DKK

Boligareal

82 m2

Grundareal

1.938 m2

Værelser

3

NYHED
Ryvænget 11, Tibirke Sand, Frederiksværk

Fritidsbolig

Ryvænget 11, Tibirke Sand, Frederiksværk

Pris

1.950.000 DKK

Boligareal

52 m2

Grundareal

1.841 m2

Værelser

4

Privatvej 55, Frederiksværk

Fritidsbolig

Privatvej 55, Frederiksværk

Pris

3.750.000 DKK

Boligareal

73 m2

Grundareal

1.280 m2

Værelser

3