Piletoften 9, 3300 Frederiksværk
Sol på de blåhvide maver og små, blege næser ...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:1.750.000 DKK
- Ejerudgift: 1.907 DKK
- Boligareal:50 m2
- Grundareal:1.331 m2
- Værelser:3
- Byggeår:1962
- Tjek boliglån
Sol på de blåhvide maver og små, blege næser ...
Grusvejen Piletoften og kvarteret omkring er det fysiske og psykiske farvel til hverdagen. Her sker ikke så meget, tiden drypper lidt afsted, og det er bestemt også meningen. Naturen er stor heroppe, og det lidt, der sker, er lige præcist det, der skal ske. Som skoven eksempelvis, der følger årstiderne. Det samme gør rådyrene, stjernerne og lyset på himlen. Her er altid stille, og skulderne falder helt ned på cykelturen til en af de bedste strande på Sjælland. Gennem Tisvilde Hegn, selvfølgelig. 10 minutter, så er man der. Fra Piltoften er der bare 7 cykelminutter til Asserbo Golfklub, en af Danmarks ældste og smukkeste klubber.
Sommerhuset på Piletoften 9 er bygget i 1962 som det klassiske, sorte træhussommerhus med hvide vinduer, der aldrig går af mode, så det kunne lige så godt være bygget i dag. Selv om det med 50 m2 ikke er verdens største og nyeste sommerhus, er her med anneks på 20 m2 alligevel plads til familien med børn og venner på besøg. Huset ligger rigtigt på grunden med syd- og vestvendt terrasse, altså sol på blåhvide maver og små, blege næsetipper hele dagen. Grunden er på 1.331 m2 med en grøn, grøn have med smukke, høje træer.
Der er 15 minutter til Liseleje den ene vej, 15 minutter til Tisvilde den anden. Begge byer er nogle af de mest populære sommerhusbyer på Sjælland. Turen til og fra København er så kort, at mange vælger at bo her hele sommeren og ofte også tidligt forår og sent efterår. De pendler frem og tilbage mellem arbejde og livet på landet. Tisvilde er én af de mest populære sommerhusbyer i Danmark. Her fører alle Troldeskovstier til vandet. Byen har et lystfuldt sommer- og aktivt vinterliv, sjove loppemarkeder, egen biograf og togstation, økologisk slagter, et berømt badehotel, caféer, gode restauranter og den årlige festival Musik i Lejet.
Teamet
Kontaktperson
Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00
Sagsbehandler
Maria Løbner Lomidze
Sagsbehandler
Ejendomsmægler MDE
loebner@eltoftnielsen.dk
88 44 10 20