Pilekæret 29, Gl Holte, 2840 Holte
Haven er lige så nem at holde som en kaktus …
15. jun, 2025 14:00 - 14:20

Specifikationer
Villa
- Pris:6.995.000 DKK
- Ejerudgift: 4.106 DKK
- Boligareal:155 m2
- Grundareal:857 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1978
- Energimærke:D
- Tjek boliglån
Haven er lige så nem at holde som en kaktus …
Normalt skal man meget, meget langt ud på landet for at finde en natur som den, Pilekæret i Gl Holte præsenterer os for. Ja, vi er i Søllerød Naturpark, som går fra Søllerød til Gl Holte, og på vejen kommer man forbi skov og marker med heste og får, forbi Danmarks ældste og smukkeste fiskesø i det kuperede landskab, præget af istidens moræner og mange dødishuller. Naturen er pittoresk, som dryppede tiden afsted i et landskabsmaleri af romantiske Eckersberg.
Som tilskuer til det hele ligger den efterspurgte klyngehusbebyggelse på toppen af de mange dødishuller i sit eget kvarter med lukkede, stille veje. Huset på Pilekæret er bygget i 1978. Det er et klassisk Johan-Christensen-hus, smukt og velholdt er det med det fineste mahognitræ overalt. Med 155 m2 og 3 soveværelser er det et ideelt hus til familien med børn. Alt er i ét plan med brede døre uden dørtrin, alt er velholdt, alt er der passet på. Det er et hus med masser af lys og masser af sol i haven og på terrassen. Grunden er på 857 m2 med en have, der er lige så nem at holde som en kaktus.
Gl Holtegård er naboen, helt bogstaveligt. Gl Holtegård er en kunsthal for ny og ældre kunst med én af de smukkeste barokhaver i Danmark. Men der er også andre fine og gode naboer. Søllerød Golfklub for eksempel, og Kirkeskoven, Holte Rideskole, Naturlegepladsen, indkøb på Nærum Torv og Søllerød Fiskepark.
Skole, institutioner og Nærum Gymnasium er cykeltæt på. Gl Holte og Søllerød ligger bare 15 minutter fra København. Med morænelandskab, gadekær, Michelin-kro, slot, museum og landsted, er de 2 landsbyer en tidslomme med en interessant kulturhistorie. Den norske komponist Edvard Grieg komponerede en af verdens mest spillede klaverkoncerter i Søllerød, og Storm P, HC Andersen og andre danske og skandinaviske kulturpersonligheder har boet her.























Kontaktperson

Lasse Madsen
Salg & vurdering
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77