Overgaden Neden Vandet 39, 4. tv., 1414 København K
En trylledrik som den, der gjorde Obelix tyk og stærk...
Specifikationer
Lejlighed
- Pris:12.750.000 DKK
- Ejerudgift: 10.597 DKK
- Boligareal:146 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1777
- Tjek boliglån
En trylledrik som den, der gjorde Obelix tyk og stærk...
Åh, Christianshavn, så uforskammet charmerende er den. Charmerende er det også at tænke på, at den er bygget af opfyld på nogle sandbanker som fæstningsby af krigskongen Christian den 4. inspireret af kanalerne i Amsterdam. Kun én kanal delte den nye by i byen, Overgaden Neden Vandet, hvor forleddet oven er en forvanskning af det tyske Ufer, som betyder strandbred. Christianshavn og Holmen er et minde om, hvad København er gjort af: Søfart ud i verden, søfart hjem igen. Christianshavn er en historisk tidslomme, som fjerner vores blik fra egen navle og sender det ud i verden. I dag er Christianshavn hyggelige caféer, gode restauranter og lækre butikker. Vandet er så rent i kanalerne, at mange begynder dagen med en dukkert.
Lejligheden i Overgaden Neden Vandet 39 ligger på 4. sal med fri udsigt til kanalen og Vor Frelsers Kirke med det udvendige trappeløb mod uret. Stemningen og atmosfæren her er noget ganske særligt. Der er kanalrundfart og skæve både i vandet, der drikkes kaffe og vin på bolværket, man hopper i vandet og griner over hele femøren. Kvarteret er en lille landsby med en hemmelig trylledrik som den, der gjorde Obelix tyk og stærk. Ejendommen er bygget i 1777, altså midt i oplysningstiden små 150 år efter Christian den 4. fyldte sandbankerne op. Den er en kanallejlighed på 146 m2 med masser af plads til familien med børn. Ejendommen er fredet, så her er der ingen ejendomsskatter.
Der er en mangfoldighed af kulturer på Christianshavn. Sådan er det i en havn. Her er hyggelige caféer, gode restauranter, lækre butikker og en fantastisk opera. Holmen og Christianshavn har landsbyens habitus, men byens civilisation. Her er skoler og institutioner, arkitektskole, indkøb, caféer, lækre restauranter og sportsfaciliteter. Øen fik tidligt så stærk en kultur, at den i slutningen af 1630erne blev en selvstændig købstad med privilegier, byvåben og segl. Christianshavnernes markante tilhørsforhold til den lille ø er her stadig.
Teamet
Kontaktperson
Nicki Pettersson
Ejendomsmægler MDE
nicki@eltoftnielsen.dk
60 20 66 66
Sagsbehandler
Cornelia Linnet
Ejendomsmægler MDE
SoMe ansvarlig
cornelia@eltoftnielsen.dk
23 61 61 58