Øverødvej 44B, Øverød, 2840 Holte
Som havde de en fælles aftale om aldrig at blive set …
Specifikationer
Villa
- Pris:27.495.000 DKK
- Ejerudgift: 11.945 DKK
- Boligareal:229 m2
- Grundareal:2.872 m2
- Erhvervsareal:46 m2
- Kælder:133 m2
- Værelser:7
- Carport:63 m2
- Bygget/ombygget:1894/1956
- Energimærke:D
- Tjek boliglån
Som havde de en fælles aftale om aldrig at blive set …
Nogle af de smukke ejendomme på Øverødvej ligger med sydvendt søkant ned til Søllerød Sø. De ligger diskret tilbagetrukket fra vejen, ja, så diskret dernede, som havde de en fælles aftale om aldrig at blive set. Det er sjældent, de kommer til salg. Og det forstås, for sikken herlighed, sikken beliggenhed. Søllerød Sø er en badesø fra istiden, så selvfølgelig har mange af matriklerne deres egen badebro. Her er det nemt at være sommer- og vinterbader. Og så må både uden motor sejle og fiske på søen.
Øverødvej 44B ligger sydvendt på en 2.872 m2 stor grund lige ned til det hele, sø, badebro, rent vand, fisk, robåd. Ganske enkelt en markant ejendom, der med sol hele dagen ikke kunne ligge bedre. Grunden skråner med det fineste trappeløb ned mod søen. Der er vand, skov, landsbyen Søllerød og Søllerød Kirke i udsigten. Huset er på 362 etagemeter, hvor de 133 m2 ligger i underetagen. Her er masser af plads til familien med børn og familien med børnebørn. Det er bygget i 1894 som et slot med både tårn og spir. Her er de smukkeste håndværksdetaljer som rosetter og stuk, høje paneler, tunge fyldningsdøre og en uforskammet, smuk kakkelovn, hvis mage vi aldrig har set. Alt er renoveret fra skifertaget og spiret og hele vejen ned. Det ligger højt i terrænet, højt er godt, højt er udsigt.
Selv om Søllerød som landsby har ligget her siden middelalderen, har stednavnet Søllerød ikke sit eget postnummer. Med morænelandskab, gadekær, Michelin-kro, slot, museum og landsted er Søllerød en autentisk tidslomme med en interessant kulturhistorie bare 20 minutter fra København. Den norske komponist Edvard Grieg komponerede en af verdens mest spillede klaverkoncerter i Søllerød, og Storm P, HC Andersen og andre danske og skandinaviske kulturpersonligheder har boet her. Søllerød er den landsby i Rudersdal Kommune, som er bedst bevaret. Tiden drypper lidt afsted i landsbyen Søllerød. Det skal den også, så tak for det.
Kontaktperson
Anette Gottlieb
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
anette@eltoftnielsen.dk
50170020