Østerbrogade 110, 2, 2100 København Ø

Stukkatører og konditorer kan noget med gips og flødeskum...

østerbrogade 110 2. plantegning.jpg

Specifikationer

Ejerlejlighed
  • Pris:16.500.000 DKK
  • Ejerudgift: 15.831 DKK
  • Boligareal:264 m2
  • Værelser:7
  • Byggeår:1907
  • Energimærke:
    D
  • Tjek boliglån

Stukkatører og konditorer kan noget med gips og flødeskum...

Planeten Brumleby, den hellige gral på Sankt Jakobs Plads, det røde grus på de smukke tennisbaner, flâneuerne i Fælledparken, flirteriet på caféerne, de vildt gode restauranter, og suk, ja, suk til alle de lækre forretninger og hvad ved vi. Østerbrogade, siger vi bare. Lang er den, men lige her, bare et par hundrede meter fra Trianglen, lige her står ejendommen Østerbrogade 110 på næsten hjørnet af Sankt Jakobs Plads, altså i køen som nummer 2, og det har den gjort siden 1907. 

Lejligheden på 2. sal er én af dem, man kalder en herskabslejlighed med svensk porcelæn brændeovn. Stukkatører og konditorer kan noget med gips og flødeskum, dygtige er de til at dekorere lofter og lagkager. Og det er tydeligt her i lejligheden. Her er den smukkeste stuk og de fineste rosetter, altså håndværk med flotte paneler og højt til loftet. Med 264 m2 er den en stor lejlighed med den klassiske fordelingsgang til masser af værelser. Tidligere køkken er flyttet til spisestuen, god idé, plads til endnu et soveværelse, ideel til familien med flere børn. En gennemgående smuk lejlighed med stor aflukket gårdhave til børn og sol på altanen.

Her er udsigt til Sankt Jakobs Kirke på den anden side af gaden. Efter Trianglen om hjørnet ligger Søerne. De er der på guldalderens malerier, i den tidlige litteratur og historiebøgerne. Og de vil være der altid, for med fredningen i 1966 fik de 3 søer i København et løfte om evigt liv. Børn og voksne giver ænder og svaner mad. Der bliver kysset på bænke og holdt i hånden. Her skøjtes når vandet bliver stift, som Stampe sagde til Bambi. Og selv om promenaderne er tænkt til borgere, der promenerer turen rundt om søerne, så er her også plads til svedende motionister og termokander og caféer.

Bestil salgsmateriale

Østerbrogade 110, 2, 2100 København Ø

Hej **name**, du har bestilt salgsmateriale på Østerbrogade 110, 2. Mange tak, du kan se materialet direkte her på skærmen om lidt. Hvis ikke, hører vi gerne fra dig. Vi kontakter dig en af de nærmeste dage for at høre hvilke tanker du gør dig om Østerbrogade 110, 2.

Kontakt­person

Nana Manniche Lillelund

Nana Manniche Lillelund
Filialchef Ejendomsmægler MDE
lillelund@eltoftnielsen.dk 41348612

Udforsk andre boliger af samme type
Ejerlejlighed