Øster Farimagsgade 32, 4. tv, 2100 København Ø
Her kan man se Solen falde ned i kartoflerne...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:15.500.000 DKK
- Ejerudgift: 9.006 DKK
- Boligareal:164 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1890
- Energimærke:C
Her kan man se Solen falde ned i kartoflerne...
Jo da, selvfølgelig kan man være født 300 år for sent. Især hvis man hører til dem, der mener, at renæssancen måske er den mest blomstrende tid i menneskets historie, fordi man havde modet til at genoptage de gamle ideer. Og gamle ideer, dem er der rigtig mange af i lejligheden på Øster Farimagsgade 32. Men i dagens sprog ville man nok sige originale eller oprindelige ideer, og det gør vi så.
Kærlige pip
Vi er oppe på 4. sal, som her på adressen betyder deroppe, hvor der er udsigt, fred og ro, lys og altid noget kigge på. De lave kartoffelrækker ligger nemlig på den anden side af gaden, ingen kartofler kan kigge ind. Til gengæld kan man se Solen falde ned i kartoflerne. Og selvom vi er midt på Østerbro med caféliv og glade mennesker, er her så stille og roligt, at man kan høre fuglene hviske kærlige pip til hinanden, når de flyver forbi.
Bedste materialer
Ejendommen er fra 1890erne, som de fleste af bygningerne er på Østerbro. Med 164 m2 herskabslejlighed og skøn øst- og sydvendt altan er den gennemrenoveret med stuk, rosetter, tunge fyldningsdøre, smukke parketgulve lagt som Chevron-parket, altså på fransk manér, hyggeligt køkken og lækkert badeværelse. Ja, alt. Her er 3 meter til loftet, stort køkkenalrum, stuer en suite og 4 store vinduer mod kartoffelrækkerne. Som det også var, da ejendommen blev bygget, er kærligheden til håndværk og kvalitet ikke en pludselig mode, der kommer og går.
Alt lige om hjørnet
Caféerne, restauranterne, blomsterbutikken og de skæve forretninger ligger lige om hjørnet, som er omringet af Søerne, Botanisk Have, Østre Anlæg, Den Hirschsprungske Samling, Kastellet, Statens Museum for Kunst, Kongens Have, Fælledparken og Kongens Nytorv. Beliggenheden bliver ikke meget bedre i den nye konges København. Familien med små børn og teenagebørn får det godt her. Det samme gør parret med hjemmearbejdspladser, for soveværelser kan også blive til kontorer. Men den kan også være alt for kærresteriet, som gerne vil omfavne og kramme alt det bedste i Indre By, restauranterne, caféerne, de lækre butikker, kulturen, gallerierne, parkerne.
Kontaktperson
Joachim Kiilerich Selnæs
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
Joachim@eltoftnielsen.dk
40 96 04 08