Nørrevangsvej 25, 4581 Rørvig
Bo her for årstiderne...
Specifikationer
Villa
- Boligareal:132 m2
- Grundareal:1.006 m2
- Værelser:1
- Carport:24 m2
- Bygget/ombygget:1934/1984
- Energimærke:C
Bo her for årstiderne...
At have fast adresse i Rørvig er det samme som at omfavne de 4 årstider med en ordentlig krammer. Naturen er stor heroppe, og dét alene er en god grund til at flytte folkeregisteradressen til Rørvig. Tak til istiden, tak til gletsjerne, som har formet landskabet i Odsherred, og tak til sommeren, efteråret, vinteren og foråret for deres smukke, skiftende årstider. Men prisen på et lækkert helårshus er også en anden historie end dem, der er i byerne. Ja, her får man rigtig meget hus for pengene. Det ved de over 1.000 mennesker, som bor her i fjordbyen Rørvig hele året, så byen er ikke en sommerhusby, der sover Tornerosesøvn om vinteren.
Nørrevangsvej 25 ligger bare 300 meter fra havet og ét minut fra skoven. Skansehage med både havørreder og makreller i Kattegatvandet mod nord er en cykeltur på 5 minutter. Det samme til Højsandet, en stor indlandsklit til gå- og løbeture med den mest fantastiske udsigt over hele Rørvig. For fuglekiggere er fuglereservatet i Nakke et tilløbsstykke. Der dyrkes vin på skråningerne, og så er der spandevis af brombær og vilde blommer, æbler og kamillete i Rørvig. Her er vinterbadeklub, sauna, badebro og kajakklub ved havnen.
Huset er bygget i 1934, men er renoveret gennem de sidste par år til en moderne, lækker bolig med garage og værksted. Med 160 m2 fordelt på 2 plan og 3 soveværelser plus anneks er det et hus med plads til børn og venner på besøg. Ja, alt er lige til at flytte ind i. Grunden er på 1.006 m2 med en have, som er nem at holde. Det er et kvarter med børn, og nogle af dem cykler den lille kilometer til Rørvig Friskole. Indkøb er en gåtur på 5 minutter. Som noget helt særligt kan man fra stranden i højsommeren opleve både solopgang og solnedgang. 2 færger sejler fra Rørvig til Hundested. Den ene hedder Isefjord, den anden Nakkehoved, opkaldt efter halvøen syd for Rørvig.