Nebbegårdsbakken 39, 2400 København NV
Hønsesnakfod, klappefår, muh og klodsede teenagere
Specifikationer
Villa
- Boligareal:239 m2
- Grundareal:781 m2
- Kælder:133 m2
- Værelser:8
- Bygget/ombygget:1949/1959
- Energimærke:D
Hønsesnakfod, klappefår, muh og klodsede teenagere
Et pudsigt navn, Nebbe. Men en sangfugl må have rent næb at kvidre med. Nebbe betyder næb, og det giver jo mening i Utterslev Mose, hvor Nebbegårdsbakken ligger. Utterslev Mose er kendt for et rigt fugleliv, især for grågæs med dunene grågæslinger, der vralter som klodsede teenagere. Men her er også nattergale, der synger om natten for at score hunner.
Nebbegårdsbakken 39 er et stort hus på 239 m2 med en kælder på 133 m2 bygget i 1949. Grunden på 781 m2 ligger højt i kvarteret, så her er udsigt til himlen og vandet i Utterslev Mose. Det er et meget velholdt hus, et levehus ude og inde. Det er indrettet til samvær, fællesskab og plads til kreativitet. I forhaven står et stort hønsehus, så huset er kendt for at være på hønsesnakfod med naboerne på vejene. Naboskabet er stort med aktiviteter i kvarteret.
Postnummeret er 2400 København med NV for nordvest. Det er en bydel i stærk udvikling. Mange børnefamilier i København flytter til Nebbegårdsbakken i nordvest for at få plads, lys og luft. Her er gode skoler, sportsklubber og et naturcenter med køer og klappefår. Vi er på kanten af København, så der er ikke langt til kulturen og det glade byliv i city. For cyklister med fødderne i kliksko og kroppen i lycra er cykelstien til kysterne på Nordkysten ikke langt væk. En af de nye supercykelstier til Nordsjælland ligger et par minutter fra Nebbegårdsbakken. Farvel til byen, frokost i sommerlandet. Velbekomme.