Lysagervej 21, 2920 Charlottenlund
Fra højskoleland til eftertragtet villaland...
Specifikationer
Rækkehus
- Pris:13.500.000 DKK
- Ejerudgift: 8.887 DKK
- Boligareal:168 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1989
- Energimærke:C
Fra højskoleland til eftertragtet villaland...
Vilvordevej i Vilvordevejskvarteret er ikke et helt almindeligt vejnavn. Danmarks første havebrugshøjskole blev nemlig opført på Vilvordevej i 1875, og skolen fik sit navn efter en tilsvarende højskole i byen Vilvorde i Belgien. Højskolen på Vilvordevej er i dag en saga blott, de mange tønder højskoleland er nemlig udstykket til et af de mest eftertragtede villakvarterer i Charlottenlund.
Roligt kvarter
Rækkehuset på Lysagervej 21 i Vilvordevejskvarteret er fra 1989. Med 168 m2 bolig fordelt på 2 plan er det et oplagt rækkehus til familien med børn, hvor forældrene har deres afdeling, og børnene deres, så er alle glade. Med loft til kip er her usædvanligt højt til loftet med masser af lys, åbent ildsted, zinktag og det skønneste gårdmiljø med sol hele dagen. Det er et stille og roligt kvarter med mosenatur i Ellemosen og Bernstorffslot og hundepark tæt på. Matriklen er på 1.343 m2 og fælles med naborækkehuset, men opdelt i 2 selvstændige haver og terrasser.
Bedste institutioner og skoler
Børnefamilier får det ikke meget bedre end i den her ende af Charlottenlund. Ordrupgaard Kunstmuseum ligger lige om hjørnet. Museet har en af Nordeuropas betydeligste samlinger af dansk og fransk kunst fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Og så ligger nogle af Danmarks bedste institutioner og skoler tæt på, private som offentlige. Det samme gør gymnasier og sportsfaciliteter. De Røde Porte til Dyrehaven er de karakteristiske indgange, og de har alle et porthus bygget til skovløberen. At skoven hedder Dyrehaven er ikke tilfældigt. Her har altid været dyr og i dag er bestanden af hjorte på over 2.000.
Det var såmænd bare det.
Kontaktperson

Nadia Brandt Holm
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
nadia@eltoftnielsen.dk
25 97 25 07