Lavendelstræde 9, 2. th, 1462 København K
Erasmus Montanus, den immortaliserede snob …

Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:4.500.000 DKK
- Ejerudgift: 3.260 DKK
- Boligareal:62 m2
- Værelser:2
- Bygget/ombygget:1799/1974
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Erasmus Montanus, den immortaliserede snob …
Stræder, dem er der altså ikke så mange af i det københavnske latinerkvarter. Små og hyggelige er de. For latinerkvarteret ligger i den del af København, hvor universitetet lå i gamle dage. Og latin, det var jo sproget på universitetet, så her gik de studerende rundt i de små stræder og mumlede latin med hinanden. Det gjorde Erasmus Montanus også, som Ludvig Holberg immortaliserede om bondesønnen, der vendte hjem til gården som akademisk snob. Et meget komisk sigte, men også opdragende og dannende, for Holberg ville sin samtid og eftertid noget.
København bliver ikke ældre end her i stræde- og latinerkvarteret, og Lavendelstræde er selvfølgelig med i den historie. I dag er strædet et afslappet himmerige for bohemer og frisindede sjæle. Ejendommen Lavendelstræde 9 er fra 1799, altså en ældre dame, der nok har set lidt af hvert i strædet. Lejligheden oppe på 2. sal er på 62 krammehyggelige m2, hvor den rå mur i stuen afslører, hvad en murer kunne med sin murske for 226 år siden. Her er sjæl og charme, kunne væggen tale, ville vi høre historier om oplysningstid og Søren Kierkegaard, som vandrede rundt her i stræderne og tænkte tanker. Her er 3 store vinduesfag mod gaden, masser af udsigt, masser af lys. Som ekstra bonus er er der brugsret til parkeringsplads. Selvtak.
Latinerkvarteret i Indre By er de frie sjæles og bohemernes paradis. Eller paradisus bohemorum, som man ville mumle på latin om kvarteret i dag. Metro på Rådhuspladsen samt alverdens bus- og toglinjer på Nørreport. Alt i København er tæt på, gåben, cykler og ladcykler er den naturlige trafik i de små, ensrettede stræder. Byens grønne væresteder som H.C. Ørstedsparken ligger gåtæt på.

















Kontaktperson
.jpg/lg)
Joachim Kiilerich Selnæs
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
Joachim@eltoftnielsen.dk
40 96 04 08