Kratmosevej 26, Trørød, 2950 Vedbæk
Egen badesø, hvor heldig kan man være …
Specifikationer
Villa
- Pris:12.499.000 DKK
- Ejerudgift: 7.831 DKK
- Boligareal:195 m2
- Grundareal:888 m2
- Værelser:2
- Carport:17 m2
- Byggeår:2009
- Energimærke:B
- Tjek boliglån
Egen badesø, hvor heldig kan man være …
For 7.000 år siden havde Vedbæk sin egen, lavvandede fjord, Vedbæk Fjord. Den lå fra Vedbæk Havn og ind i landet op til Caroline Mathilde-stien. Med tiden har landet hævet sig, og i dag er Kratmosen et eftertragtet, fredet enemærke mellem Trørød, Gl. Holte og Rundforbi. Her er vilde planter i vild natur, små søer, enge, stier, vand- og isfugl, rådyr og ræve. Og så er området kendt for sine mange nattergale, som i H.C. Andersens eventyr indvilliger i at synge for kejseren. Her nøjes den med at leve godt i det lave pilekrat.
Midt i denne herlighed ligger et hus på en 888 m2 grund. Alt er ugeneret for naboer, men både ænder og rådyr mener, at de også har ret til at være her, de kom jo først. Og tænk, egen badesø i haven, hvor heldig kan man være. Søen er fersk, ingen kemi, meget lidt vedligeholdelse, ingen ænder. Vil man gerne bo i Vedbæks uberørte og ældste natur, får man det næppe bedre her. Huset på Kratmosevej 26 er så nyt som fra 2009, ideelt er det for familien med børn. Her er 195 m2 bolig med nyt tag, ny facade, nye zinkinddækninger renoverede badeværelser og ny varmepumpe. Terrasser, pejs, trapper og ovenlys er nyt. Ja, selv forhaven er ny. Vejen er blind og kun for vejens beboere, så trafik er der ikke meget af. Her er alle muligheder for et aktivt udendørsliv med kikkert, løbesko og gåture i skoven.
Postnummeret er Vedbæk, badebyen, som er fuld af badeliv og en havn, hvor fiskekutterne lægger til med friske fisk. Huset ligger 2 cykelminutter fra Trørød Torv med alle indkøbsmuligheder. Trørød er en gammel landsby med velholdte, ældre huse. Flere af de gamle gårde ligger her stadig, og er med gamle skolebygninger og sprøjtehus en af de bedst bevarede landsbyer i Rudersdal. Skolen i Trørød er en gåtur gennem skoven, svømmehallen 5 minutter, København 15 minutter, Lyngby 10 minutter.
Teamet
Kontaktperson
Karina Svarrer
Filialchef Virum
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66
Sagsbehandler
Julius af Rosenborg
Trainee
Finansøkonom
julius@eltoftnielsen.dk
88 77 03 00