Det ydmyge, royale kvarter på Frederiksberg...

De kongelige har gennem tiderne haft en royal affære med Frederiksberg. Alene bynavnet fortæller det. Det gælder Frederik den 4. med det italienske barokslot på toppen af bakken, ikke mindst. Men det gælder også Kong Georg, Dronning Olga, Kronprinsesse Sofie, Prins Constantin, som har veje opkaldt efter sig, selvom ingen af dem var hverken konge, dronning, kronprinsesse eller prins af Danmark. Ja, konger mig her, og dronninger mig der. I et lille kvarter på Frederiksberg er de royale navne dog ydmygt nedtonet til Kongensvej, Kongens Tværvej, Dronningensvej og Kronprinsessevej.

Det ydmyge, royale kvarter har en af de allerbedste beliggenheder på Frederiksberg. De ældre villaer er store og så massive, at de skærmer for den lyd, der kommer fra de omkringliggende veje som Søndre Fasanvej, løvebrølene fra Zoo, Dalgas Boulevard og Peter Bangs Vej. Ja, her er så stille, at man kan høre hinanden trække vejret. Søndermarken er lige om hjørnet, det samme er Frederiksberg Have, Zoo, specialforretningerne, caféerne, restauranterne og Metro. 

Villaen på Kongensvej 30 er fra 1885. En skøn, ældre dame med den smukkeste stuk, høje gulvpaneler og tunge døre. Det er løbende renoveret og vedligeholdt til den fine og moderne villa, den er i dag. Her er 304 etagemeter, hvor de 95 ligger i underetagen. Grunden er på 510 m2, ikke meget havearbejde, tak for det. De fleste af vejene i kvarteret er lukkede veje, så der er ikke meget trafik her.

Frederiksberg har den lille landsbys kurage og hjerte til at ville og kunne det hele selv. Frederiksberg er Frederiksberg, og slet, slet ikke København. Frederiksberg er beundringsværdige ejendomme, Frederiksberg har haverne, parkerne, de smukke villaer, restauranterne, museerne, teatrene, kirken, alléerne, de smukke tennisbaner, trendy butikker, Lorry, nærværet, musikken, fællesskabet og man kan blive ved, kan man. Her er masser af skoler, private som offentlige. Og CBS selvfølgelig, kort for Copenhagen Business School. Frederiksberg har sin egen kant med sin egen kultur, for man skal være nogen, før man bliver til noget.