Jens Jensensvej 16, 3360 Liseleje
Voksengyngerne hænger da på træerne, ikke sandt?
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:83 m2
- Grundareal:1.236 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1966
Voksengyngerne hænger da på træerne, ikke sandt?
Det siges, at Solen har flere solskinstimer i Liseleje end andre steder i Danmark. Hmm, men hør lige, det siger de også på Bornholm, og vist nok også et par andre steder i Danmark. Nuvel, Solen skinner solskinstimer bliver til dage, og dagene kan jo tælles. I Liseleje er sandet på stranden så langt, som et øje kan se. Sol på mave og kinder, det får man i strandsandet og i klitterne. Stenene i stranddigerne er store, og de bliver varme, når Solen skinner. Vandet er grønt og blåt i Kattegat, og det er her, Solen går ned i Danmark. Hver dag. Byen er en sommerhusbadeby med iskiosk, butikker, bager og caféer, selvfølgelig, hyggelig, afslappet, langsom og doven på den rigtige måde. I Liseleje er alt, som det altid har været, ligsom i gamle dage. Sådan skal det være.
Lidt uden for og i gåafstand til byen Liseleje, ja, vest mod Kikhavn, der ligger et sommerhus på Jens Jensensvej 16. Jens Jensen må være udstykkeren af sommerhusmatriklerne her, ellers giver vejnavnet ikke mening. Hyggeligt er det, sommerhuset, bygget i 1966. Det er på 83 m2 og ligger på den smukkeste 1.236 m2 store grund med voksengynge i det gamle træ, for de hænger da på træerne, ikke sandt? Solrig gårdhave og en sydvendt terrasse med sol hele dagen. Med 2 soveværelser og anneks til gæster er alle m2 optimeret. Masser af lys, loft til kip, lige til at flytte ind i.
En af Danmarks bedste badestrande ligger i badekåbe- og klipklapperafstand for enden af vejen. Med kun 45 minutter til København er det hurtigt og nemt at holde lange og korte weekender her hele året. Lynæs Surfcenter og Hundested Havn er kun 10 minutter væk, det er hummerne og skaldyrene også. Stranden, havet, himlen, naturen og roen. Det er derfor, man tager i sommerhuset i Liseleje. Hele året.