Jakob Dannefærds Vej 10A, 1. th, 1973 Frederiksberg C
Her synger man det høje C, altså Frederiksberg C ...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:4.995.000 DKK
- Ejerudgift: 2.782 DKK
- Boligareal:49 m2
- Værelser:2
- Bygget/ombygget:1885/2014
- Energimærke:C
Her synger man det høje C, altså Frederiksberg C ...
Jacob Nielsen Dannefer har lagt navn til Jakob Dannefærds Vej, en stille, ensrettet vej. Officer var han, og berømt i 1600-tallet for sit engagement i krigen mod Sverige. Lejligheden i nummer 10A ligger på 1. sal, og med 49 m2, hvor absolut alle m2 er perfekt udnyttet, er den ideel som forældrekøb, til kæresteri og bohemeri. Ejendommen er fra 1885, netop den tid, hvor håndværkerne efter den historicistiske periode igen satte deres personlige præg på byggeriet. Her er højt til loftet, så der er plads og luft i rummene. Stuk, rosetter, høje paneler, tunge fyldningsdøre, el fræset ind i væggene. Stor vestvendt altan mod en hyggelig gård, her er stille og roligt. Og privat, ja meget privat. Naboerne har ikke fået opsat altan, så det betyder mere sol og mere mig.
En by med kant
I dag skal alt have lidt kant. Slet skjult har det vel altid været sådan. At have kant er at have karakter, at skille sig ud fra mængden, at bore et par ekstra åndehuller i isen, at leve livet lidt fyldigere. På den ensrettede Jakob Dannefærds Vej synger man det høje C, altså Frederiksberg C, som har kant i mere end én forstand. Vi er tæt på Nørrebro med caféerne og de moderne butikker. Lige om hjørnet ligger det hippe Vesterbro med gallerierne, restauranterne og Kødbyen. Om det tredje hjørne ned langs søerne kører Christianiacyklerne på det store Østerbro med børn og indkøb på ladet. Ja, selv Indre By er en gåtur hjem efter en tur i byen. Jakob Dannefærds Vej er en vej med kant på kanten af Frederiksberg med parkeringspladser og Metro.
Omringet af København
Frederiksberg har masser af skoler. Og CBS selvfølgelig, kort for de nydanske ord Copenhagen Business School, det har København ikke. Frederiksberg C er fortryllende og ud over søerne, så er der naturskønne åndehuller tæt på. Landbohøjskolens Have ligger også tæt på. Frederiksberg med det høje C er beundringsværdige ejendomme, parker, slot, restauranter, caféer, museer, teatre, kirke, alléer, smukke tennisbaner og trendy butikker. Det har København måske også, nuvel, men slet, slet ikke som på Frederiksberg. Frederiksberg er omringet af København, her har den sin egen kant, sin egen kultur, sit eget åndehul i isen.
Kontaktperson

Philip Eltoft Nielsen
Salg
Finansøkonom
pen@eltoftnielsen.dk
53 61 58 53