Hyllingebjergvej 82, 3360 Liseleje
Brændt barn skyr ilden …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:4.250.000 DKK
- Ejerudgift: 3.859 DKK
- Boligareal:62 m2
- Grundareal:610 m2
- Kælder:1 m2
- Værelser:3
- Garage:23 m2
- Bygget/ombygget:1960/1966
- Tjek boliglån
Brændt barn skyr ilden …
Byg nyt. Ja, de gamle talemåder har stor visdom og masser af erfaring iboende, derfor hænger de fast i sproget. Som eksempelvis ’Brændt barn skyr ilden’. Af den skal man forstå, at hvis man én gang i livet er kommet galt afsted, undgår man at indlade sig på det igen. Altså, så ved man, hvad det vil sige at brænde nallerne.
Sommerhuset på den populære Hyllingebjergvej har brændt nallerne så slemt, at det skal demoleres ned til grunden. Herfra kan man så bygge et nyt som Fugl Fønix, som også er en talemåde, eller sprogets bevingede udtryk for noget, der genopstår efter en ulykke. Grunden er på 610 m2, og med en byggeprocent på 10 jf. lokalplan, kan her bygges et nyt sommerhus på 61 m2 plus en 1. sal som et A-hus. Ja, så er der pludselig udsigt til vandet i Kattegat.
Beliggenheden er helt perfekt i Liseleje. En af de bedste badestrande på Sjælland ligger lige om hjørnet. Der er salt på læberne, vand i luften og sæler og marsvin i vandet. Der er privat strandret og trappe direkte til stranden, så selvom himlen er blå og temperaturen høj, så er her ingen strandgæster.
Liseleje er en af de mest populære sommerkystbyer i Danmark. Stenene i stranddiget er store, pas på, for de er varme, når solen skinner. Vandet er grønt og blåt i Kattegat. Byen er en klassisk sommerbadeby med iskiosker, spisesteder, butikker og ikke mindst naturlegepladsen Havtyren. Hyggeligt og afslappet på den helt rigtige måde, for alt du vil eje, det har Liseleje.
Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00