Hovmarksvej 78, 2920 Charlottenlund
Her har husene deres egen Facebookgruppe ...
Specifikationer
Villa
- Pris:23.500.000 DKK
- Ejerudgift: 18.686 DKK
- Boligareal:229 m2
- Grundareal:1.084 m2
- Kælder:111 m2
- Værelser:5
- Garage:62 m2
- Byggeår:2008
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Her har husene deres egen Facebookgruppe ...
Med et slot fra oplysningstiden i den ene ende af vejen og Dyrehaven i den anden, ja, så bor man i Charlottenlund. Området er kendt for sin historie, natur og eksklusivitet. Og når vejen hedder Hovmarksvej, er der ingen tvivl om, at her har der tidligere været marker, hvor hovbønder udførte pligtarbejde for herremanden, altså hoveri. Det var dengang i det feudale Danmark, som Grev Bernstorff afskaffede i slutningen af 1700-tallets oplysningstid. Tak for det.
Hovmarksvej 78 er et moderne drømmehus bygget i 2008, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Murværk indvendigt, træbeklædning udvendigt. Med 340 velindrettede etagemeter, hvor de 111 m² ligger i en lys og anvendelig underetage, er det et af de mest imponerende huse blandt de mange smukke boliger på vejen. Her får man højt til loftet, et hyggeligt ildsted, gulvvarme og en overdækket terrasse, der omkranser huset og inviterer til udeliv året rundt.
Grunden på 1.084 m² har en opvarmet modstrømssaltvandspool, ingen klor, intet besvær omgivet af en solrig, velplejet have, der kræver minimal indsats. Det er en have for livsnydere. Og vejens beboere? De er så gode venner, at de har oprettet deres egen Facebookgruppe, hvor alt fra vejfester til praktiske informationer deles. Det er trygt, hyggeligt og nemt.
Med nogle af landets bedste skoler inden for kort afstand, både private og offentlige, er Hovmarksvej et ideelt sted for en familie, der ønsker at bo i en rolig, eksklusiv oase tæt på København. Den Røde Port ved Kongekilden ligger lige for enden af vejen. Dyrehaven er med sine ikoniske indgange og over 2.000 hjorte en hverdagsinvitation til friluftsliv og rekreation.
Og Bernstorff Slot? Bygget af Grev Bernstorff i 1765, omgivet af en smuk, offentlig park. Parkanlægget er grønt og offentligt, og her må børn og hunde gerne træde på græsset, og de må også gerne få luft under poterne. Og det sker bedst uden snor.
Kontaktperson

Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55