Hovedgaden 51, 3220 Tisvildeleje
De pifter, når de flyver forbi. Eller lukker øjnene …




Specifikationer
Villa
- Pris:12.000.000 DKK
- Ejerudgift: 4.238 DKK
- Boligareal:181 m2
- Grundareal:467 m2
- Kælder:11 m2
- Værelser:6
- Byggeår:1917
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
De pifter, når de flyver forbi. Eller lukker øjnene …
Helårshus. Tisvilde, ja, den er en af de kystbyer på Nordkysten, som får de fleste sommerhushjerter til at slå lidt hurtigere. Det er da til at forstå. Med stranden, Tisvilde Hegn og Troldeskoven er naturen særegen, byen har et lystfuldt sommer- og aktivt vinterliv, sjove loppemarkeder, egen biograf og togstation, økologisk slagter, berømte badehoteller, caféer og gode restauranter. Her er liv hele året. Med kun 40 minutter til København er det hurtigt og nemt at pendle frem og tilbage for dem, der bor her med fast adresse.
På Hovedgaden 51 ligger det sidste hus før svinget til down town Tisvilde. Byen er en af de ældste fiskerbyer på Sjælland. Det er et uforskammet lækkert helårshus med samlet set 246 funktionelle m2, som med en renovering fra himmel til kælder i 2020 har alle de lækkerier, der løfter et hus fra 1917 til en helårsbolig anno 2025. Familien med lidt større børn får en daglig fest her. 1. sal er ét stort soveværelse, frås, får man lyst til at sige, men nej, her er der aftensol, og der er fred og ro med udsigt over byen og til vandet derude i Kattegat. På den syd- og vestvendte terrasse er der sol hele dagen, her kan man ligge splitternøgen og få sol på maverne. Kun fuglene kan kigge ind. De pifter, når de flyver forbi, eller lukker øjnene. Grunden er på 467 m2, visse vasse, ikke meget havearbejde her.
En af de bedste strande på Sjælland ligger for enden af Hovedgaden. Det er kilometerlang og har derfor plads til alle, det er altid nemt at finde sit eget lille sted i sandet mellem marehalmen i klitterne. Tisvilde har altid været som at løbe ind i armene på eventyret, for når dagen er omme, så er det, hvad Tisvilde er: en skønhedsplet, en badeby med det smukkeste lys på Nordkysten.






.jpg/xl)




%20kopier.jpg/xl)




%20kopier.jpg/xl)








Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00