Hornsherredvej 192, Lyndby, 4070 Kirke Hyllinge
Huset står i 1. række til fjorden og skuer det hele …
Huset står i 1. række til fjorden og skuer det hele …
De smukke sommer- og vinterdage på halvøen Hornsherred, ja, de vil ingen ende tage. Jorden drejer Solen op i fjorden. Solopgange, har vi vænnet os til at sige, men det er en aldrende erkendelse fra før den tid, hvor Kopernikus opdagede, at Jorden drejer rundt om Solen. Solopgange kommer ikke farende, det øver sig som en forsigtig glød bag horisonten, som holder verden vejret. Solopgange er den bedste start på dagen, fuglene ved før os.
Bare spørg huset på Hornsherredvej 192. Det er bygget i 1986, og hør lige, her kommer det allerbedste: Det står i 1. række og skuer det hele, som man siger, når matriklen uden forstyrrelser ender i fjordvandskanten. Sikken vandudsigt til den maritime natur i Roskilde Fjord og Lejre Vig, siger det bare. Den bliver næppe meget bedre i Hornsherred. Med 203 m2 bolig og flere soveværelser er det et oplagt hus til familien med børn. Vi er tæt på forretninger, indkøb, institutioner, skole og offentlig transport. Roskilde, Holbæk og Frederikssund er også en kort tur. Grunden er på 2.368 m2, altså en temmelig stor grund med terrasser vendt den rigtige vej med sol hele dagen. En morfar i liggestolen med en bog på maven. Sådan skal det være.
Fra huset på Hornsherredvej er der kort afstand til Holbækmotorvejen, hvor København er en tur på 40 minutter. Mod sydøst er der 20 til Roskilde, og mod vest 15 til Holbæk. Vi er i Fjordlandet som porten til Hornsherred. Fjordlandet er en fælles betegnelse for de naturskønne områder omkring Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden.
Kontaktperson

Kevin Sparwath Nielsen
Salgschef
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05