Hjortevænget 23, 4050 Skibby
Farvel til de høje boligpriser i byerne …
Farvel til de høje boligpriser i byerne …
Øh er en tøvelyd, en belejlig ventemarkør, når man ikke rigtig ved, om man skal fortsætte lige ud eller køre til højre. Men når det kommer til motorvejen mellem Roskilde og Holbæk, er der ingen grund til at sige øh. Slet ikke. Kør til højre og sig farvel til de høje boligpriser i byerne og især København. Få det kuperede og smukke landskab med i købet her i Hornsherred. Halvøen er med i Fjordlandet, som de naturskønne områder kaldes omkring Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden. Her er mange gravhøje i Hornsherred, for vikingerne syntes også, at Hornsherred var et attraktivt sted at bo.
Man skal have fast adresse på Hjortevænget 23 for at bo her. Mange på halvøen Hornsherred pendler til Storkøbenhavn, som er en tur på 45 minutter. Roskilde en halv time, og Holbæk små 20 minutter. Det er et hus fra 2001, så det er et ungt hus midt i tyverne. Det er et klinkbygget cedertræshus, ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Med ny garage fra sidste år og 152 m2 bolig og flere badeværelser og soveværelser er det et ideelt hus til familien med børn. Matriklen er 1.376 m2m hvor haven er en forlængelse af huset. Et sted med plads til leg, ro, sommermiddage og stille stunder i et fredeligt og roligt kvarter. Via sti ligger institutioner og skole lige om hjørnet. At flytte ind her er et farvel til de høje boligpriser i byerne.
Hornsherred, sjovt navn. Kommer formentlig fra vikingen Kong Horn, der herskede over herredet og siden sin død kan ses som et ridende genfærd. Men den skal man nok længere ud på landet med.
Kontaktperson

Kevin Sparwath Nielsen
Salgschef
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05