Hjørringgade 7, 4. tv, 2100 København Ø

’Godaw do, sig mig, er vi ikke på Østerbro?’

Hjørringgade 7, 4. tv, København Ø - Plantegning

Specifikationer

Ejerlejlighed
  • Pris:4.700.000 DKK
  • Ejerudgift: 3.229 DKK
  • Boligareal:52 m2
  • Værelser:2
  • Bygget/ombygget:1901/1958
  • Energimærke:
    D

’Godaw do, sig mig, er vi ikke på Østerbro?’

Med vejnavne som Randersgade, Aarhusgade, Viborggade, Silkeborggade, Horsensgade og Hjørringgade fristes man til at sige ’Godaw do, sig mig, er vi ikke på Østerbro?’, når man står af på Nordhavn Station. ’Jow do, det er vi da’, er det kække svar, vi er bare landet i den absolutte hyldest til Jylland for at styrke den fælles, danske identitet, som vi tabte efter krigen i 1864. Det blev så til det jyske kvarter i slutningen af 1800-tallet, da København voksede østpå ud af byen.

Forældrekøb, par eller dele 
Lejligheden i Hjørringgade 7 ligger på 4. sal, altså deroppe, hvor lyset er, og hvor fuglene synger, når de flyver forbi. Med 52 m2 er den en ideel lejlighed til forældrekøb eller parret, der vil teste fremtiden ved at flytte sammen. Den kan også nemt indrettes til 2 studerende, som deler samme adresse. Ejendommen er fra 1901, og lejligheden er velholdt med den klassiske stuk, rosetter, tunge fyldningsdøre og fine, originale gulve. Alt er lige til at flytte ind i. 

Nordhavn, byens SOHO
Det jyske kvarter er i dag et af de mest attraktive på Østerbro. Det er et meget stille kvarter tæt på Bopa Plads, ølbarerne, bodegaerne, caféerne og Juno Bakery. Og så er vi tæt på Fælledparken, gode løbeture, græs mellem tæerne og kysseri på bænkene, det er her. Kvarteret er også kendt for sine mange caféer og nabo til den nye bydel i Nordhavn, som med hippe caféer og strand og badevand er byens nye SOHO. Metro og S-tog er få minutter væk, så der er ikke langt til alle steder i København. Hvor Østerbro er restauranter, caféer, lækre butikker og Christianiacykler med børn og indkøb på ladet, er Vesterbro det hippe og woke med gallerierne, og Nørrebro den multikulturelle bydel med de skæve butikker og halalslagterne.

Bestil salgsmateriale

Hjørringgade 7, 4. tv, 2100 København Ø

Hej **name**, du har bestilt salgsmateriale på Hjørringgade 7, 4. tv. Mange tak, du kan se materialet direkte her på skærmen om lidt. Hvis ikke, hører vi gerne fra dig. Vi kontakter dig en af de nærmeste dage for at høre hvilke tanker du gør dig om Hjørringgade 7, 4. tv.

Kontakt­person

Julius af Rosenborg

Julius af Rosenborg
Ejendomsmægler MDE
julius@eltoftnielsen.dk 81 10 95 55

Udforsk andre boliger af samme type
Ejerlejlighed