Hedevænget 3, 2800 Kongens Lyngby
Huset, ja, det kan stå her de næste 1.000 år …
Specifikationer
Villa
- Pris:9.995.000 DKK
- Ejerudgift: 6.501 DKK
- Boligareal:182 m2
- Grundareal:600 m2
- Værelser:6
- Carport:14 m2
- Byggeår:2012
- Energimærke:A2010
- Tjek boliglån
Huset, ja, det kan stå her de næste 1.000 år …
Den røde mursten er så dansk, som en mursten kan blive. Som brændt ler er den omkring 5.000 år gammel, men kom først for alvor til Danmark i middelalderen. I begyndelsen som munkesten, derefter den lidt mindre sten, som vi kender i dag. Roskilde Domkirke er den første bygning i Danmark bygget i den røde mursten. Stenen er stadig den mest populære byggesten i herhjemme. Og det er til at forstå. Den røde mursten bliver kun smukkere med alderen, og så er den vedligeholdelsesfri. Bade se på vores smukke kirker, to tredjedele af dem er bygget før 1200-tallet.
Huset på Hedevænget 3 med postnummeret 2800 Lyngby er bygget i 2012, og med den historik den klassiske mursten har, kan det stå her de næste 1.000 år. Det er et velbygget hus på 182 m2 med masser af lys, åbent til kip, lækkert køkken, lækre badeværelser og soveværelser til familien med flere børn. Med solceller på taget og energi A2010 er elregningen noget, ældre villaer skeler misundeligt til. Grunden er på overkommelige 600 m2, og hvis man har svært ved at holde liv i selv en kaktus, så kan en robotklipper tage sig af haven. Ja, alt imens man selv ligger på den syd- og vestvendte terrasse og slikker sol hele dagen. Tak, mange tak.
Kvarteret omkring Hedevænget er et børnekvarter med legeplads. Lyngby Fort ligger tæt på, her har børne- og hundehjerter en fest. Der er flere friskoler at vælge imellem og masser af sport. Med den nye letbane bliver der bare ét stop til strøgmiljøet og bylivet i Lyngby. Mange tager toget fra Lyngby Station eller kører til arbejdet i København på 20 minutter. Kvarteret er også forældrenes og de modne voksnes kvarter. Og så er det et kvarter ikke langt fra Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Løbeturen rund om søen er en god pulstur på 4,5 kilometer. Det er også tilladt at sejle i robåd, sejlbåd, kano og kajak, og det er tilladt at fiske.
Kontaktperson
Anette Gottlieb
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
anette@eltoftnielsen.dk
50 17 00 20