Hans Schacksvej 413, 5300 Kerteminde
Fynbomaleren og vikingekongen var faldet i svime...


Specifikationer
Villa
- Pris:26.500.000 DKK
- Ejerudgift: 5.774 DKK
- Boligareal:250 m2
- Grundareal:7.055 m2
- Kælder:282 m2
- Værelser:5
- Garage:40 m2
- Byggeår:2008
- Energimærke:B
Fynbomaleren og vikingekongen var faldet i svime...
Johannes Larsen, den fremtrædende Fynbomaler, hvis hjerte bankede for naturen og fuglelivet ved vandet, han kan meget vel have siddet henført nede ved bredden med staffeli og pensel for 100 år siden. Lige dér, hvor haven på de 7055 m2 går ned til vandet, og den private bade- og bådebro rækker ud i fjorden, og man forelsker sig i lyset, vandet og naturen.
Gamle egetræer og bøgetræer spreder kronerne langs hækkene ved den lange indkørsel med små perlesten til huset på 252 m2. Det er bygget i 2008 med det håndværk og den respekt for materialerne, der en gang kendetegnede herskabsejendomme, men ses alt for sjældent nu. Selv balustrene i sandsten på terrassen mod fjorden er speciallavede. Der er desuden yderligere 282 m2 høj og lys underetage, og garagen på 40 m2. Dertil kommer det oprindelige arkitekttegnede anderi fra 1952, hvis 92 m2, hvor der er indsat palævinduer og indlagt fjernvarme. Helårshuset her ligger i et drønhyggeligt sommerhusområde, og i landzone. Der er mulighed for flexbolig med åbning af underetagen, og plads til flere generationer.
Solen glitrer i gæsternes drinks, når Ladby-skibet sejler forbi
I Ladby, på den anden side af fjorden, udgravede man det store vikingefund fra en vikingekonge. Han levede bedst af alle på den tid, men havde nok måbet, hvis han havde fået lov at se huset for enden af den lange græsplæne. I vor tid sejler det rekonstruerede Ladby-vikingeskib forbi hver torsdag og søndag. Ved festlige sammenkomster kan gæsterne i den sydvendte have løfte glassene mod solen og hilse på Danmarks tidlige historie.
Spis godt, kør godt og nyd livet
En af Danmarks mest anerkendte restauranter, Rudolf Mathis, venter få km væk i skønne Kerteminde Havn sammen med luksus-resorten Great Northerns golfbaner, spa og restaurant. Der er kun 20 minutter til Odense centrum, og herfra kun lidt over 1 time med tog til Københavns Hovedbanegård.



























Kontaktperson

Ivan Eltoft Nielsen
Ansvarlig indehaver
Ejendomsmægler & valuar MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05